En samlet træplantning opfattes af den overfladiske iagttager
blot som en grøn masse. En nøjere undersøgelse
vil dog hurtigt vise, at træplanterne har meget forskellige vokse-måder
og vokse-hastigheder. Og når man så en tid har foretaget
disse dendrologiske studier, opfyldes man af beundring over den umådelige
kyndighed og indsigt i trævæksternes verden, som planlæggerne
at disse træplantninger, vi ser rundt om os, må være
i besiddelse at. De må jo kende planternes form, vækstenergi,
højde, bredde, blomstringstid, farve, hårdførhed, evne
til at tåle blæst, krav til jordbunden og meget mere.
Jeg kender da én, der troede, at man kun gav sig i kast med denne
krævende opgave med en meget solid dendrologisk viden. Og så
skulle planlæggeren samtidig løse en æstetisk
opgave. Når der skal laves noget særligt fint, anvendes kun en planteart.
Blåt er altid pænt, hed det engang, Citat fra en anmeldelse af en have:
"Beplantnings-problemet er løst ved suveræn anvendelse af Rosa
rugosa." |
2
Men opgaven kan løses, hvis plantevalg og placering udføres på en teknisk rigtig måde. Hermed tænkes selvfølgelig ikke på selve plantnings-arbejdets udførelse, at rødderne skal nedad, at planterne skal placeres sådan i forhold til hinanden, at de så nogenlunde kan udvikle sig efter deres natur. De Hegnende Planterplantes i gruppe 1: I hækplantninger anvendes 5-6 planter pr. m. og da hækken klippes, kan man sige, at planterne anvendes todimensionalt. Hækken hegner godt, virker samtidig rumdannende. Men hækken opfattes alt fer ofte som noget stift og dødt, og den skal virke som en grøn mur, som er smukkest, når den er nyklippet. Skønheden kommer først, når de nye skud bryder frem. At en hæk kan virke smuk uden at være klippet efter en snor, kan ses på Asminderød Kirkegård. Hvorfor anvendes ikke i højere grad hække, der blot skal vinter klippes? --- Hækkene skal da blot plantes lidt længere fra skellet. Gartnere fik da lidt mere tid til rent gartneriske sysler i sommertiden og more at bestille i vintertiden. Og endelig kan klipningen helt undlades, så fås det, der kaldes det levende hegn, en betegnelse, der dog ikke er helt dækkende. Til levende hegn kan anvendes arter mod udpræget smuk blomstring. Anvendes og egentlige træer til det |
3.
Levende hegn, fås trærækken, som har stor rumdannende virkning
og desforuden kan være smuk i sig selv.
TRÆGRUPPERNEplantematerialet i gruppe 2.Trægrupper kan tiltrækkes på følgende måder:
Og alt for ofte plantes hurtigvoksende træer som poppel og pil. Det er fristende at opnå en hurtig virkning, men hver pladsen er stor nok, vil de være farlige, når de er udvoksede. Man bør kun plante popler under den forudsætning, at de skal stynes eller på anden måde beskæres regelmæssigt. Pil er kortlevende, når de er en snes år, kommer de ind i alderdomsstadiet og får større eller mindre tørre partier. Og pil griser til med faldende blade næsten fra løvspring. |
4.
plantematerialet i gruppe 3. Med disse plantninger gøres de største fejlgreb. Klyngerne af de enkelte arter gøres for små, og blandes disse smågrupper til et større busket, bliver det et uløseligt problem at finde den rigtige planteafstand. En del stærkt-voksende buske er faktisk småtræer (Cornus mas, Fraxinus ornus). Hunderose kan blive kæmpestor og passer ikke sammen med svagere voksende roser som R. rugosa eller R. eglanteria. Roser er lyskrævende og passer ikke i blandet busketter, de er smukkest som enkeltbuske eller plantet i rækker (levende hegn). Stærktvoksende cotonoaster som Cotonoaster salicifolia, Cotonoaster hyb. 'Brændkær', Cotonoaster bullata bliver i busketter nogle kedelige kæppe. Buske af denne type bør plantes enkeltvis, de kan da blive overordentlig smukke, de har både form, linier og farver. Hyppigt plantes almindelig tjørn som mellemplantning mellem andre buske. Hvad er meningen med disse mellem-plantede tjørn? Skal de ved årlige tilbageskæringer over en sidegren holdes på ca. 1 m højde og bredde, eller skal de af og til skæres helt ned? Det kan måske nok gøres pænt nogle år, men det tager tid, og man skal ikke regne med, det bliver gjort. Tjørnene er plantede for at hindre færdsel gennem buskettet, vil man måske indvende. Javel, men når man ved, at de nødvendige nedskæringer ikke bliver gjort, er det langt rimeligere at anvende lave buske som mellemplantning, f.eks. Symphoricarpus, Kerria japonica (endelig arten K. j. ikke K. j. fl. pl.) eller Stephanandra incisa. Symphoricarpus chonaultii er fortrinlig til at danne spærringer, den sætter metorlange skud, der virker som snarer, Ofte ses det, man kan kalder de ædlere tjørnearter, indplantede i blandede busketter. Disse tjørn udvikler sig til nogle store planteparaplyer, der hindrer lys og vand i at nå ind til plantorne under dem. Så griber man til den udvej at opstamme tjørnen, og så mister de deres skønhed, der netop er betinget af, at grenene er bevaret helt ned til jorden. Det må indrømmes, at selv en omhyggelig planlægning af en beplantning ikke starter et perpetuum mobile, et haveanlæg, der kører til evig tid. Haveanlægget må også passes af gartnere, der forstår --- og får lov til --- at udtynde busket-plantningerne, når tiden er inde. |
5.
Men planlæggeren letter den senere gartneriske vedligeholdelse,
hvis plantningen ikke har fer megen karakter af "pragtblanding".
Og hvis planlæggeren har haft en idé eller tanke med beplantningen,
så vil dat være rimeligt, at tankerne røbes i korte
træk.
|
6.
men askene skal nok klare sig, En lund kan fremstilles af stærkere
voksende arter efter samme recept, og når man synes, træerne
er ved at blive for store, kan deres vækst begrænses ved, at
de årligt beskæres over en sidegren.
|
7.
Af og til kan man godt få det indtryk, at aller anvendes i
haveanlæg, når man ikke kan finde på noget andet. Er
allé skal faktisk beskæres regelmæssigt på en
eller anden måde for at kunne være et varigt element i et haveanlæg. En trærække har samme rumdannende virkning som en allé
og bør derfor i fleste tilfælde
foretrækkes. Willy F. Hansen. |