Træpleje

Flerakslet træ

Enakslet træ

Træer skal ikke beskæres, de forskellige arter ved hvordan de skal vokse, men der hvor trælerne plantes, udsættes de for forskellige former for overlast, hærværk, sult og tørst. Sådanne steder må de plejes, så de trives bedst muligt, og træerne vækst rettedes, så skader mindskes eller udbedres.

Buskplanter ældes forholdsvis hurtigt, men ved beskæring kan nyvækst stimuleres. I de fleste tilfælde er den ubeskårne trævækst større end den beskårne. Plantematerialet kan deles i enkeltstående træer, kaldes også solitærtræer, trægrupper, lunde og trærækker.

Trærækker kan være dobbelte, kaldes da alleer eller vejtræer. Klippes trærækken regelmæsigt fås en hæk.

Træers voksemåde.

Træet danner de første år langskud, hvorved højdevæksten opbygges, senere dannes kortskud, som vil bære blomster. Senere bliver højdevæksten svag, standser så, idet alderdomdstadiet indtræder, støre eller mindre grene falder af, store sår opstår hvorved svampe og insekter får adgang til kerneveddet, træet bliver hult, kan alligevel leve så længe som vækstlaget er friskt. En reducering af kronen kan forlænge træets levetid. Hvis et større træ begynder at danne nyvækst på stammens nederste del, er det et tegn pa, at træet er svækket på en eller anden måde.

Træakser. En del træer er tilbøjelige til at danne en stamme, de kaldes enaksede, eks. gran og fyr. Andre er udprægede fleraksede, f.eks. hæg.

Sovende øje. På og i barken findes sovende øjne og adventivknopper i stor mængde, de udvikles ikke under normale forhold, men de kan lokkes til at bryde, hvis kronen reduceres eller hvis træets lysforhold ændres. Det er dette forhold, der gør det muligt, at træer kan beskæres med nyvækst som følge.

Nedskæring. Mange trævækster danner nyvækst ved ned skæring til jorden, det gælder især træer, der kan formeres ved stiklinger. Birk og bøg er uvillige til at bryde efter nedskæring, det gælder også for meget gamle træer, barken kan være så tyk, at

Ikke vandret snit

Total nedskæring

Saftstrøm nedad i vægstlaget

Højstammet træ

Pyramide

adventivknopperne ikke formår at bryde gennem barklaget.

Blødning. Ahorn, birk, valnød, vingevalnød, vin og enkelte andre vækster har meget tidlig saftstigning, så beskæring må ske før nytår, hvis blødning skal undgås. Hvis et træ bløder, dør det dog ikke.

Sårheling. Ved afskæring af grene danner vækstlaget kallus, der hurtigt vokser ind over små sår, men store sår danner en indfaldsvej for svampe m.m. derfor bør sårene beskyttes med Aanectra Tex eller andre klassificerede beskyttelsemidler. Sårene bør behandles med mellemrum. Herved kan dannelsen af hulheder modvirkes.

Alletræer, vejtræer eller solitærtræer.

De såkaldte alletræer eller solitærtræer tiltrækkes med en gennemgående stamme, som i en vis højde har en krone, hvis sidegrene udgår fra forskellige steder på stammen, dette er meget vigtigt, se billede.

Disse træer skal ikke skæres tilbage ved plantningen, hvis de er containertræer eller unge planter med godt rodnet. De må senere gives en retledende beskæring eller udtydning, så den gennemgående stamme bevares, skud der konkurrerer med topskuddet reduceres stærkt eller fjernes.

Hvis et barrodet træ ved plantningen har en meget stor krone, bør den udtyndes. Hvis et træ ikke har dannet væsentlig nyvækst den første sommer, er det muligt at nyvækst stimuleres ved at halvdelen eller to tredjedel af ledegrenene skæres tilbage. En kraftig udtynding kan opså benyttes til at stimulerenyvækst.

Det opstammede træ er et kunstprodukt, og derfor sker det, at grene kan blive uenige om hvilken, der skal være topskud.

Pyramider. Er en varebetegnelse og er et træ med en ca 1,5 m. høj gennemgående stamme, jævnt besat med sidegrene. Pyramider er billigere end alletræer og kan i en del tilfælde benyttes istedet for opstammede træer.

Hvorfor er det nødvendigt med gennemgående stamme?

Er stammen gennemgående, vil senere nødvendig opstamninger kunne foretages uden store skæmmende sår. Ved manglende gennemgående stamme opstår ofte tvejer, gaffeldeling af to lige tykke grene, og denne er et svagt sted, især hvis forgreningen er spidsvinklet. Pyramider har i denne forbindelse ikke noget at gøre med søjletræer, som i mange år er blevet kaldt "pyramidalis".

Pil udtynding af grene Ved indskæring skal snit pladerne ligge på en spids kegle Jægersborg alle 75 Afskæring af stor gren	Opgave:	Hvad sker der gentlig, når en gren skæres tilbage? Find en gren der gentagne gange er skåret tilbage, sæt årstal på de forskellige grene. Find store overvoksede sår, og find sår der ikke er overvokset. Find store flerstammede træer. Hvad sker der? Tegn det.
	Foryngelse af ældre træer. Efterhånden som træerne bliver halvgamle kan der opstå tørre grenpartier, det vil især være tilfældet med forskellige pile sorter i en alder af 2o-3o år. En udtynding af toppartiet vil friske svært op. Der kommer atter lys til træets indre partier, og der dannes nyvækst jævnt fordelt over grenene, man undgår den fontæneagtige grenmasse fra selve snittet. Herved ændres træets silhouet ikke. Har træet større eller mindre hulheder, så der kan være fare for nedstyrtning af større grene, må de tykke grene skæres tilbage så en tredjedel eller halvdelen fjernes. Snittene lægges over en sidegren, så den har mulighed for at få en del af væksten. Snittene må ikke ligge i samme vandrette plan, snitfladerne skal ligge på en forholdsvis spids kegleflade. I dette tilfælde vil det ofte være nødvendigt at udtynde skuddene efter et par års forløb. Jægersborg Alle og statshaverne. Drejer det sig om meget gamle og høje alletræer, kan de skæres tilbage i 8-lo meters højde. Ved tilbageskæring af tykke grene og stammer, må man endelig skære snittene med fald, så vandet kan løbe af. Der dannes undertiden så mange skud, at det kan være nødvendigt, at foretage en udtynding. Udtyndingen kan også foretages med bestemte mellemrum, så en bestemt træstørrelse opnås. Jægersborg Alle nr. 75. Grøn søjle. Hvis det er ønskeligt, at bevare et træ er ved sin størrelse er besværligt for omgivelserne, kan det nedskæres i ca. 2m højde, og skudmassen udtyndes årligt.
	Opgave:	Se på træet ud for nr. 75, Jægersborg Alle, se på alleen op til Vilvorde. Er den køn? Forslag til forskønnelse.
	Store grene. Ved afskæring af store grene, må man ikke være for optimistisk med hensyn til den grenstørrelse, man er i stand til at "holde". Hvis grenen medtager dele af stammens bark, har man sat sig en skamstøtte, der ikke forsvinder førend træet ryddes. Når størsteparten af grenen er fjernet, underskæres ved 1. Snit 2 skæres ovenfra. Den tilbageværende stab afskæres ved 3. Husk snittene skal imprægneres. 1 gang?

Hæk tilspidset profil

Hæk forynges i varieret højde

Foryngelse af buske

Busketter fyld ryddes

Busketter fyld ryddes

fyld ryddet

Hække af løvtræer. Disse klippes normalt i juni og september. Den sidste klipning kan også udskydes til vinteren. Fordele? Ulemper?

Bøg og avnbøg kan klare sig med een klipning i begyndelsen af august.
En hæk skal ikke nedklippes umiddelbart efter planningen. I de første år skal hækken kun klippes på siderne, derved opnås hurtigst den ønskede højde.

Hækformen. Hække klippes oftest med kasseformet tværsnit. Tværsnittet skal være en ligebenet trekant med lille grundlinie. Hække kan også klippes med en æselsryg. Hvad er en æselsryg?

Stedsegrønne hække klippes i reglen i august, det er arbejdsmægs lagt mest passende på kirkegårde, men man kan beskære sent på vinteren, tidligt forår. Kan gamle nåletræshække forynges ved tilbageskæring?

Gamle løvtræshække? Varierende højde.

Busketplantninger forsømmes oftest med rydning, buske og træer presser hinanden i vejret, så træerne bliver til bønnestager. Træer der er overflødige ryddes eller de kan flyttes eller bruges andre steder Problemet klares ikke med at nippe lidt her og der, eller ved at buskene skæres af i mavehøjde. I en del tilfælde kan underplantningen ryddes og erstattes med græs. Buske der står frit kan blive brede og smukke, det gælder mange cotoneaster og busketroser, ja man sige af mange buske er solitærbuske.

Foryngelse af buske. Der findes her i landet mindst 2 millioner forsythiabuske, der er blevet for gamle høje og tætte og tyndgrenede.
Foryngelse af buske kan ske ved nedskæring til jorden, men det kan kun anbefales overfor busketroser, en del buske danner for mange skud fra stubben, så udtynding kan blive nødvendig.

I almindelighed forvnges buske ved at de ældste grene fjernes ved snit så nær jorden som muligt, og iøvrigt skæres andre grene af over en passende forgrening. Herved fordeles nyvæksten over hele busken, og herved bevare så nogenlunde sin naturlige vækst. Forårsblomstrede buske kan beskæres ved blomstringens slutning. Hvis man f.eks. ved forsythia efter beskæringen udstrør ca. 4o g. blandingsgødning, efterfulgt af en grundvanding, så bliver busken med garanti forynget, men den vil ikke blomstre meget året efter, men andet år efter foryngelsen vil den blomstre overdådigt. Buske med jordskud eller udløbere forynges ved at de gamle skud afskæres helt nede ved jorden.

Opgave: Nævn andre orårsblomstrende buske.

Rosenbeskæring, er en beskæringsmetode, der anvendes overfor buske, der blomstrer på skud, der dannes i løbet af sommeren, altså først og fremmest roser, men desuden Buddleya, Ceanothus, Fuchsia, Hypericum, Spiraea 'Ant. Water', Hypericum, Tama-rix og (Sorbaria) Denne plantegruppekaldes også for halvbuske, da de undertiden fryser mere eller mindre tilbage.
Egentlig busketroser som f.eks. hunderose, R. hugonis m. m. kan ikke udtyndes uden at den graciøse vækst spoleres, men som tidligere nævnt, kan de ved nedskæring forynges.

Nåletræer skal have afstand og luft	Egentlige haveroser, de storblomstrede roser beskæres på en sådan måde, at der ikke er veddele, der er mere end tre år gamle, dvs. busken forynges stadig. Tynde og visne grene fjernes. Ved der er mere end 3 år fjernes så vidt muligt. Nu er der tilbage på busken 3-4-5 friske grendele, og da man oftest ønsker store blomster, skal disse grene skæres passende tilbage, og det er denne vurdering, der kan være det vanskeligste ved rosenbeskæring. Lad os straks slå fast, at roser skal ikke skæres tilbage for at de skal blomstre. Kraftigvoksende roser skæres ikke hårdt tilbage, ca. en 1/3 skæres af, ved svagtvoksende roser skæres ca. 1/2 af. Hvis vinteren har været mild kan tilbageskæring undlades. Hvad opnås da? Anvendes hvor? Beskæring af klatreroser afhænger noget af vækstformen, men udføres oftest efter ovennævnt principper, gammelt træ fjernes, en let udtynding foretages, årlig beskæring er ikke nødvendig. Den type klatreroser, der danner kraftige skud fra jorden må ikke berøves disse skud, de er jo blomsterbærende. Her udtyndes eller rettere fjernes gamle grene.
	Resume.	Den gode træpleje opnås ikke ved produktion af store grenbunker, men ved retledende i overensstemmelse med træets vækstform. Træet med den gennemgående stamme er det stærke træ. Træsår behandles årligt med beskyttende midler. Spidse grenvinkler mellem lige tykke stammer frembringer revner, hvorved vand siver ind til kerneved. I busketter hænges over blivetræerne ved at overflødige trævækster fjerne rettidigt. Ved den gode træpleje bliver der ingen træer, der skal plomberes, plombering er en tvivlsom affære. Brug hellere pengene til nyplantning eller omplantning. Det gamle træ, o tag det væk. Der tales med stor ærbødighed om de gamle ege i Jægerspris, det gamle er forlængst rådnet. Plant noget nyt, så der stadig kan være smukke træer, når vi er borte. NON NOBIS ikke for os. Willy F. Hansen.

Træpleje

Træers voksemåde.

Alletræer, vejtræer eller solitærtræer.

Foryngelse af ældre træer.

Jægersborg Alle og statshaverne.