Et træ danner en stamme, der hæver træets grene op mod lyset. En busk har ingen egetlig stamme, man kan sige mange tynde stammer, der alle søger at skaffe lys til deres kviste. Denne konkurrere skaber trængsel i busken, grenene bliver dårligt ernæret på grund af lysmangel, tilvækst og blomstring bliver svag, en del grene kan endog dø på grund af lysmangel. En udtynding kan da skabe bedre lysforhold for de resterende grene og god nyvækst dannes, så busken foryngee og atter blomstrer smukt. En sådan udtynding bør ske med hensyntagen til buskens vækstform.
En fuldstændig nedskæring starter en god nyvækst
i de fleste tilfælde ofte dannes så mange nye
skud at en kraftig udtynding er nødvendig efter
den første sommers vækst, i visse tilfælde dannes dog så mange skud, at det kan være uoverkommeligt at udtynde de mange kviste.
Nøjes man med at udtynde busken, vil den stadie udfylde sin plads så nogenlunde, en total nedskæring skaber et hul i plantningen.
På billede 1. ses en busk der trænger til foryngelse.
Et nøjere eftersyn afslører at der i busken er en
del tykke grene i buskens midte, der er helt døde. Efter at disse er skåret ud, afskæres et par tykke grene nær jorden, vi skal have nyvækst i buskene nederste dele. Enkelte tykke grene afskæres i mavehøjde over en sidegren. Efter denne udtynding har busken fået det udseende,der ses på billede 2.
Den har omtrent samme volumen som
før beskæringen og består af: