Parthenocissus quinquefolia Gartner-tidende Nr.45, 1947

Parthenocissus quinquefolia

  Nogle Gange har underskrevne anbefalet at plante Parthenocissus q. Engelmannii m. fl. Varieteter hyppigere, da den forener rådhusvinens selvhæftende egenskaber med den almindelige vildvins udseende, og hertil føjer nogle egenskaber, der kan siges at være quinquefolia vildvinens egne.

  Kolleger har bebrejdende meddelt: »Ja, der er indkøbt planter af P. q. Engelmannii, men når planterne er kommet, har de i mistænkelig grad mindet om almindelig vldvin, idet sugeskiverne på hæftetrådene manglede, men i fortrøstning til mine ord om, at de godt kan mangle på unge planter, er vildvinen blevet plantet, men de kom aldrig til at ligne andet end en almindelig vildvin, og stod og voksede sammensunkne ved muren.«

  Det er desværre gået mig selv på samme måde; selvom man måske kan få planterne byttede, ja så er en sommers vækst og pasning mistet.  kunden gør vrøvl over, at der skal graves op ved muren, det er lige netop der, hvor hans mest værdifulde stenplanter står.  Derfor skal i det følgende fremdrages alle de skelnemærker, det er lykkedes at finde mellem almindelig vildvin og Parthenotissus quinquefolia, der ikke har nået at danne Sugeskiver.

  P. q. Engelm.Alm. vildvin.
Plantens vækstOpadstræbende.Busket.
Årsskuds tykkelseca. 2 mm.ca. 4 mm.
Ledlængdeca. 3 cm.o. 5 - 8 cm.
Årsskuds barkGulgrøn, glat.Lysebrun med små Vorter.
Bladstilk (på midten af årsskud) 1 mm tyk, 3-4 cm lang, svagt rød, især ved basis og ved bladplade.2 mm tyk, 4-5 cm lang og grøn.
Bladplade Næsten parallel med stængel. Totalindtrykket er, at bladene er taglagte.Danner en vinkel på 45° med stængel. Bladene sidder ikke regelmæssigt.
Småblade5-6 cm lange, tynde. Kun midterribbe tydeligt ophøjet. Forholdsvis tykke, 8-9 cm lange. Både midterribber og sideribber tydeligt ophøjet.
Klatretråde5-8 grenede.3-5 grenede.

  Ved at studere dette skema skulde det være muligt at finde ud af, hvilken af disse arter, man har for sig. Langt det bedste er det selvfølgelig at få sortsægte Planter.

  Følgende planteskoler har i sintid modtaget, sórtsægte formeringsmateriale fra Landbohøjskolens Have: C. Fischer, Otterup, Asger M. Jensen, Holmstrup, A. Kristensen, Årup, P. R. Loft, Birkelse, Århus, C. Mortensen, Nykøbing Mors, Erik Olsen, Torpet, Ringsted, og D. T. Poulsens Planteskole, så fra disse planteskoler skulde det være muligt at få de rigtige planter.

  Om P. q. Engelmannii kan bemærkes, at den foruden at være selvhæftende er højt og forholdsvis smaltvoksende, hvorfor den er velegnet til at plante ved murpiller og mellem vinduer, hvor man synes rådhusvinen kommer til at fylde for meget.  Væksten er let og hurtig, mindre klodset end ved almindelig vildvin.

  Af andre P. q. varieteter er Saint Paulii højtvoksende, har 8-12 grenede slyngtråde og farver stærkt rød om efteråret.   Skudspidserne er svagt dunede. P. q. murorum er ret svagtvoksende og meget graciøs, da bladene sidder tæt sammen. Slyngtrådene har 8-12 korte forgreninger.

  Det kan spørges, om der er grund til, at ofre så mange ord på P. q. Engelmannii, når rådhusvin gør samme fyldest.  Der findes en yderst få selvhæftende murplanter, og disses værdi er meget stor, fordi de kan plantes uden espaliertråde, de kræver ikke opbinding og kan derfor anvendes mange steder, hvor man ellers ikke har muligheder for at plante murplanter; derfor bør man anvende alle de arter selvhæftende klatreplanter, vi har, da murplanter besidder en enestående evne til at knytte hus og havearealer sammen.

W. F. Hansen.


Parthenocissus quinquefolia Etigelmannii, plantet Forår 47. Foto Sept. 47.
Tilvækst ca. 2,5 m.
 

Parthenocissus Engelmannii efter tre Somres Vækst. Bemærk hvor utilbøjelig den er til at vokse ud til Siderne.