Det er kedeligt at mammuttræet ikke er mere almindeligt i Danmark da træet kan være hårdført og kan blive meget stort her i landet.

Dyrkningen:
  Der er to grænser for dyrkningen af mammuttræ i Danmark,  fugtighed og hård udtørrede kulde.  Mammuttræet trives ikke i de mest fugtige dele af Irland, heller ikke i Danmark kan det lide at stå i fugtig luft, det kan man nemlig se, på Tranekær Slot, På Langeland,  der står nemlig to sølle træer, nær søens luftfugtighed.
  Når Mammuttræet ikke kan lide høj fugtighed, så skyldes det svampe angreb på nålene.  Svampe angrebene kan skyldes at træet kan suge fugtighed ud af luften.  Det må være en stor fordel for et højt træ,  at kunne trække fugtighed ud af luften,  da træet ellers skal pumpe vandet ud af jorden og højt højt op igennem stammen.  Men hvis luften altid er fugtig,  så må træet få stofskifte problemer, da røderne skal trække vand og næring udaf jorden, for at træet kan vokse, og beskyte nålene imod svampeangreb.


Anvendelse:
Men hvilken anvendelse?
Som haveplante bliver mammuttræet hurtigt for stort. Som vejtræ er mammuttræet ikke egnet da rødderne ligger så dybt at rødderne ikke kan få luft, dels løfter røddernes vækst jorden omkring stammen, så at træet kræver for meget plads, langs vejene; dels lukker træet kun langsomt sår.

Som park-træ er mammuttræet meget fint, men vi har så forholdsvis få parker, som er store nok.
Som juletræ skal mammuttræet klippes for at grenene kan blive stive nok til at bære lysne, og det bliver for dyrt. Det værste er dog at mammuttræet ikke lugter af jul.

Som pyntegrønt er træet fint nok da løvet minder om Cryptomeria, med en smukkere, mere grøn kulør, men ofte er en tiendedel af skud-spidserne visne på grund af svamp.

Som skovtræ er træet vanskeligt da det er et lystræ, som måske kan overleve i skyggen hvis det er sundt nok, men tilvæksten bliver forringe.  Hvis man først får træet i gang så har træet forsat tiltagende tilvækst ved 100 -150års alderen.  Så vis man kan så de rigtige planter, så kan mammuttræet got være skovtræ.

I naturen vokser mammuttræer i selskab med andre træer, og da mammuttæets rødder ligger i en meters dybde og aldrig når over 40cm's dybde så er der jord nok til at man kan plante små skygge tålende træer ind i en tyndet mammuttræs-skov.

Veddet er let blødt, skørt og meget varigt.  Veddet er fast nok til at det kan både saves og maskin-høvles.  Selvom brædder af mammut-ved skal være en halv gang tykkere end rødgran,  for den samme styrke så er brædderne tilgengæld mere værd end trykimprægneret rødgran.

I skovbruget vil mammutræet nok være bedst til skel imellem hugsterne, da træet er meget stomfast, selv om toppen brækker af så vil træets højde og den øvrige krone beskytte skoven i mod stormfald,  stormens kraft er nemlig meget støre i højden,  derfor vil et læ i højden vil derfor virke over et støre areal.

Læhegn:
Det ville være fantastisk med mammuttræer i læhegn da intet træ bliver højre fritstående, få træer lever længer, så læhegnet skal ikke fornyes så tit. Mammuttræet kan godt bevare grenene helt til jorden, hvis lysforholdene er gode.

Den meget brede dybe skive rod giver mindst mulig rod konkurrence over størst muligt areal, så afgrøderne modner ensartet.
Der foruden må man formode at mammuttræet er resistent i mod rodfordæver.



Opdateret d. Rettet d. 18-8-98