Den globale afkøling

  Det er så vigtigt, at vi stopper den globale afkøling, da afkølingen mindsker høstudbytterne, og dermed forringes vores levestandart. For selvom du køber noget, som ikke kan spises, så er der fødevare med i prisen, da dem som sælger varen og dem, som laver varen skal have noget at spise hver dag.  Der ved får markernes udbyte betydning for priserne på alting.

  For at stoppe den globale afkøling, så er det nødvendigt at øge mængden af drivhusgasser i atmosfæren.  Den vigtigste drivhus gas er vanddamp, og det er derfor vigtigt at øge fordampningen til atmosfæren.  Men det er også vigtig at gøre jordens overflade mørkere, så at sollyset opvarmer jorden mere end i dag.

  Det er rigtig at klimaet er blevet varmere i de sidste 100 år, men årsagen er den tilfældighed, at vi har haft færre af de høje vulkanudbrud i de 100 år, end normalt.  Det, som der betyder mest for klimaet, er om vulkanene sprøjter svovl og jern højt op, op over 10 km op, i atmosfæren.
  selv om vi har haft mange kraftige vulkanudbrud, i de sidste 100 år, så har de fleste røgsøjler, helt tilfældig, ikke nået mere end 8 km op.
  

Når svovlstøv, afkøler jorden så skyldes det at det omdannes til svovlsyre, som skygger for sollyset.  Man ved fra gammel tid at folk blev bange for hungersnød, når solnedgangen farvede en stor del af himlen.  De viste ikke, at de flotte gule farver skyldtes svovlsyre, men de havde bitter erfaring for, at klimaet blev koldere, og høsten blev dårlig, når himlen farvedes.

  I fremtiden, vil vi sandsynligvis få et helt normalt, antal høje vulkanudbrud, og dermed et koldere klima.  Solpletperioden har også betydning for de sidste 100 års opvarmning, da vi gennemsnit får færre skyer, jo kortere Solpletperioden er. Men da solpletperioden har en cyklus på ca. 250 år så vil solpletperiodelængten igen tiltage og dermed vil vi få mindre solskin i de næste 100 år.

  I de sidste 5.000 år har vi gradvist fået et koldere klima på jorden, fordi vi har fældet skovene.  Træerne opvarmer nemlig jorden på flere måder. For det første, så har skoven en mørkere farve end græs, der foruden så øger træerne mængden af drivhusgassen vand (H2O) i atmosfæren, ved at fordampe vand fra bladene, men også ved at regn og dug fordamper fra bark og blade.
  Man må tænke på selv om et træ smider bladene om vinteren så står solen så lavt, om vinteren, at træernes grene laver lange skygger, på sneen og man skal huske, at når sneen kaster sollyset tilbage, så lyser sneen på træerne, så træerne opfanger mere sollys, end man umiddelbart skulde tro.

  Det er rigtigt at vi øger mængden af drivhusgassen kultveilte (CO2), men den samlede drivhus virkning af kultveilte er maximalt under 1 % af vanddampens virkning. Der foruden så følger mængden af kultveilte i atmosfæren bag efter temperaturen, da havet kan oplagere mere kultveilte, jo koldere havet er. Der foruden kan et enkelt Vulkan udbrud afgive, så meget jern til verdens havene, at de binder 3 års CO2 forurening. 

forklaring

Når jernstøv fra vulkanerne kan få havene til at optage mere kultveilte, så skyldes det, at mange verdenshave mangler jern, for algerne kan formere sig. Havenes encelledeplanter er vægtmæsigt jordens tungeste liv, fordi de er så uhyre mange.


 

  I de sidste 4.000.000 år har vi haft istid i ca. 90 % af tiden. Det skyldes at klimaet kan svinge imellem to tilstande: istid og mellemistid

  Mellemistiderne er korte men stabile imens istiderne er lange men omskiftende.

  Vi lever nu i en varm Mellemistid hvor skove og sprede træer dækker store dele af verden.  Når mellemistiderne er så stabile så er det fordi træerne stabiliser klimaet, ved at øge mængde af vanddamp i luften.

  Istiderne er omskiftende, fordi de kolde have fast fryser metan i havbunden og frigiver, den i korte perioder.
 
 
 

forklaring:
på sammenhængen imellem metan og afslutningen af sidste istid.

  Metan er en meget kraftig drivhusgas, som ret hurtigt omdannes den svagere drivhusgas kultveilte. Metan findes i store mægter, i frosset tilstand under havbunden, på steder hvor temperaturen er lav og trykket er stort, under metanen findes der endnu mere lidt varmer flydende metan, som ikke kan stige op igennem den frosne metan.
  Når klimaet bliver koldere, så ophobes der gradvist mere metan under havbunden, så klimaet langsomt bliver koldere, men når klimaet har været kold i nogen tid, så synker vandstanden i verdenshavene, fordi der ophober sig iskapper på kontinenterne, når verdens havenens vandstand synker, så falder trykket, så metanen smelter og bobler op. Metanen i luften opvarmer havene, som smelter mere metan i havbunden.  Under særlige gunstige omstændigheder kan metanen varme længe nok til, at skoven kan nå at brede sig, hurtigere end at dyrene kan formere sig.
  Skoven skal ikke kun kæmpe imod tørke og kulde men også imod de planteædrere, som vil spise de små træer.
  Måske var det menneskets udryddelse af de store planteædrere, som var med til at skabte den nuværende varme tid.  Da træerne skal være meget store, for at kunne modstå en skovelefant eller en mammut.

   Når en mellemistid, som nutiden bliver til en ny istid så tager det nogen tid for havet, at blive koldre, men jo koldre havet bliver, jo mindre regner det, og jo tørre klimaet bliver, jo dårligere trives træerne.
   Jo ringer skovene bliver, jo koldere bliver jorden. Sådan virker går den onde cirkel hen imod en ny istid.
  Under en istid findes skovene kun langs floderne og i bjergene.

  I den anden mere stabile tilstand findes skovene kun i bjergene og langs floder. Man må huske at grænsen for skoven ligger ved en gennemsnitlig nedbør på 500 til 600 mm per år.  Hvilket vil sige at en stordel af skovene vil forsvinde ved bare 10 tørre år i træk.  Husk skovenes forsvinden er selvforstærkende, da færre træer betyder mindre regn.

  Det er påfaldende at for 4.000.000 år siden skiftede klimaet fra at være hele tiden næsten, som nutiden til at være istid det meste af tiden. Det er aldrig lykkedes skoven at fast holde en varme-periode der er meget længere end nutidens. Forskellen kan skyldes at de store træarter uddøde ved den første nedisning og den nye urskov aldrig blev så høj som den gamle.  Tænk på skoven før istiden var dobbelt så høj og havde måske 400 flere arter af vedplanter.  Det store arts antal må have betydning for klimaet, da de tørke tålende arter så hurtigere lukker hullet efter de tørke døde træer, i stedet for, som i nutiden, hvor store skovområder med de samme få træarter, kan dø på en gang.

  Jeg ved godt, at jeg er oppe imod den ide, at vi får det varmere fordi vi brænder olie og benzin af.
  Men hvem har ret?!
  Bliver klimaet 15 grader koldere eller kun 2 grader varmere?!
  Det er et held, at det tager verdenshavene omkring 1500 år, at skifte temperatur. 


Om Danmarks skove's betydning for jordens klima


Klima links

Peter Ole Kvints hjemmeside | Skiv til Peter Ole Kvint

Opdateret d. 1.12.2000

  http://www.rummet.dk/4_DanskIndsats/solen/solindflydelse/solindflydelse.html