Børneskolen

En fornuftig uddannelsespolitik må tage hensyn til hver enkel og til hele samfundet på en gang.

Den eneste måde man kan gøre dette på er ved at give hver enkel evnen til at vælge i mellem samfundets behov og sine egne behov. Det svært at give mennesker en forståelse, som går udover deres egne behov, men der er heller ikke nogen grund til, at sætte sine politiske mål for lavt.

For at skabe en fornuftig uddannelsespolitik så er det nødvendigt at inddrage videnskaben, modsat i dag hvor traditionen bestemmer for meget. Eksempelvis så begynder uddannelsessystemet først med første klasse, selv om største delen af hvad et menneske lære i løbet af sin leve tid, har man lært inden man kommer i skole.

Årsagen til traditionen med den sene skolestart er, at det først er ved 9 års alderen, at næsten alle børn er biologisk modne til lære at læse. De traditionelle fejl er, at man regner den naturlige biologisk læse modning, som et resultat af undervisningen, og den anden traditionelle fejl er man glemmer læselysten. Det er læselysten, som gør voksne mennesker til gode læsere. Læselysten grundlæges af ordforråd og begrebs verden omkring 3års alderen.

For at skabe lighed for alle, så må man bryde den sociale arv, som holder samfundets svageste grupper nede.

Da den sociale arv grundlægges i det første leve år, så SKAL undervisningssystemet begynde med det spæde barn.

Hel central for det spæde barns uddannelse er mor, moders uddannelse til mor.

Det vigtigste for uddannelsessystemet er at alle unge kvinder lære at stimulere et rigtig levende spædbarn. Den skarpe opdeling imellem skoleelever og vuggestue elever, som vi har i dag er forkert.

 

Det helt store problem i uddannelsessystemet er om uddannelserne passer til arbejdes opgaverne.