Om den gode lærer
fra Quintilian: Opdragelse til taler

Den gode lærer skal altså først og fremmest indtage en rolle der svare til forældrenes,  over for de børn, han har fået ansvaret for.     Han må ikke have dårlige vaner og ikke tolerer dem hos andre.     Han skal arbejde alvorligt uden at være streng og dermed forhadt - og han skal arbejde venligt unden at være for familiær og dermed foragtet.		Hans tale skal som emne stadig have det gode og det hæderlige: jo mere moral han lærer fra sig, jo mindre dårlig moral bliver der at bekæmpe. Den gode lærer er ikke sur og gnaven, men heller ikke eftergivende over for elever, der trænger til afstraffelse;     Han skal være ligefrem i sin undervisning,  være arbejdsom og desuden stabil og vedholdende, men aldrig urimelig i sine krav.
Han skal svare beredvilligt på elevernes spørgsmål. -- og aktivere dem, som ikke spørger, om noget.     Hvad angår kommentarerne til elevernes præstationer må læreren hverken være for hård eller for overdrevet begejstret; det første medfører ulyst til arbejdet, det andet overdreven selvfølelse.     Når fejltagelser skal påtales, må han heller ikke være sarkastisk eller fornærmende; det er nemlig sådan at de lærere,  som på på nærmest hadefuld måde sætter eleverne på plads, fratager mange lysten til overhovedet at arbejde vidre i skolen.		Hverdag skal læreren ytre sig om mange emner,  ytringer, som eleverne kan bringe med sig hjem.     For uanset hvor mange eksempler han kan give dem fra litteraturen, så vil det altid være hans eget talte-sprog,  som først og fremmest gør indtryk på eleverne, som,  hvis de i øvrigt er vel opdragne, føler beundring og kærlighed overfor læreren giver. Det er næsten umuligt at sige, i hvor høj grad vi er villige til at lære af dem vi elsker. (.....).

Om Quintilian | Om den gode elev