Mobningens uvæsen

• Ydre kendetegn som at være rødhåret, tyk eller bruge briller spiller en langt mindre rolle for, om børn bliver mobbet end hidtil antaget.  Hvis dem der ønsker at mobe, kan se én så skal de nok finde en grund til at mobbe.
• Mobbere har et aggressivt reaktionsmønster og får generelt lavere karakterer i skolen.
• Mobning foregår først og fremmest på skolen.
• Mobning strækker sig ofte over lang tid -- ofte over flere år.
• På skoler med dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø foregår der mere mobning, end på skoler med et godt miljø.
• Skolens og klassens størrelse har ingen betydning, for den relative forekomst eller niveauet af mobning i skole eller i klassen.
• Det er især yngre og følsomme elever, der er udsat.
• En ganske betydelig del af mobningen foretages af større elever.
• Omfanget af mobning på yngste klassetrin er væsentlig større end antaget.
• Den fysiske vold aftager i mængde jo ældre eleverne er, men den bliver samtidig voldsommere.
• Drenge er mere udsat for mobning end piger.
• Drenge udfører en stor del af mobningen mod piger.
• Forældre til mobbede børn og især forældre til børn, som mobber andre, har ringe viden om og taler i meget begrænset omfang med deres børn om mobning.
• Det kan være bedre at blive mobet lidt, frem for at blive frosset ude.

KILDER:
Dan Olweus: Mobbing i skolen, Universitetsforlaget, Oslo 1994
Erling Roland: Mobbing -- håndbok til foreldre. Rebell Forlag A/S, Stavanger 1997
Blunda inte for mobbningen -- rapport og forslag mot mobbning fra Barneombudsmanden: Stockholm 1997
Skole & Samfund: En skole uden mobning, 3 pjecer udgivet 1997