Arktikler Børneskolen

Hasardspil med vore børn som indsats

Af Birgit Bang Hansen, Sømosevej 3, Brædstrup og Anita Kåstrup, Hvedevænget 1, Brædstrup

Læserbrev JP 2.3.99

UDEN NOGEN større offentlig debat om konsekvenserne er ca. 1/3 af landets kommuner gået i gang med et omfattende forsøg, hvor børns fritid integreres i skolen. Dette indføres under overskriften "leg og læring" på baggrund af et ikke evalueret forsøg på en lille skole med ca. 100 elever.

Tilsyneladende har man nu fundet de vises sten, idet man forestiller sig, at ved at overføre nogle af pædagogerne til skolen og samtidig forlænge skoledagen løses alle problemer. Kejserens nye klæder! Ikke alene vil børnene få mere undervisning til samme pris, kommunerne vil spare penge til dyre fritidshjem, og som et mirakel vil børn og forældre få mere tid sammen.

Ukritisk lovprisning

 

Mediernes omtale har været præget af en ukritisk lovprisning. Forsøget "leg og læring" fremlægges som et guldæg, ganske nyt og af højeste karat, på trods af at danske skolebørn i mange år har leget sig til en stor del af deres viden både i undervisningstiden i skolen, men så sandelig også i den frie og ustrukturerede leg, som børn mestrer.

I stedet skal leg og fantasi "bruges" til noget "fornuftigt", styres af pædagoger og lærere for at børnene skal lære noget. Med den begrundelse tillader man, at skoledagen forlænges op til 50 pct.

I JP Kronik "Leg og læring med sidegevinst" 18/1 beskriver Bodil Dahl Christensen (BDC), byrådsmedlem (K) i Skive Kommune, en kommende samfundsstruktur, som vist bedst kan beskrives som et utopia.

Ud fra nogle »uofficielle undersøgelser af familiernes oplevelser af børnenes nye hverdag« forestiller BDC sig et helt nyt familiemønster, hvor forældrene alene pga. en forlænget skoledag vil få mere tid til deres børn.

Dette forekommer meget naivt i betragtning af, at der ikke er noget, der tyder på, at arbejdstiden bliver kortere - tværtimod.

Ser man i stedet på de faktuelle forhold, så benytter ca. en fjerdedel af de seks-ni-årige (som dette forsøg berører) sig ikke af et kommunalt pasningstilbud. Dertil kommer de børn, hvis forældre har en til flere ugentlige fridage, eller som kun benytter pasningstilbud om morgenen. For alle disse børn bliver der nu tale om pasningstvang.

Hasard

 

Pasningsproblemer skal ikke løses ved at integrere pasning i skolen. Hvis man ønsker, at børn og forældre skal være mere sammen, må der en holdningsbearbejdning til, både på arbejdsmarkedet og i forhold til at prioritere statussymboler og karriere frem for tid med børn.

Megen omsorg er overgået til offentlig forsorg, spørgsmålet er, om vi skal blive ved at følge trop.

Som forældre må vi kræve, at et så omfattende forsøg med vore børns skole- og fritidsliv ikke sættes i værk uden en forudgående nuanceret debat, hvor fordele og ulemper seriøst opvejes mod hinanden. Som absolut minimum må forlanges, at forsøget fra Skive Kommune evalueres og får lov at bestå sin prøve, inden det overføres til landsplan.

Ellers forekommer det, trods BDC's ønske om at give indtryk af, at vi spiller en hyggelig banko med sidegevinst, snarere at være hasard, vi spiller, med vore børns skole- og fritidsliv som indsats.