Ud med folkeskolens klasser

Jydske Vestkysten, 9/2/99

Den trygge skoleklasse med kendte kammerater gennem ni år er gammeldags og gavner ikke eleverne i deres fremtidige liv. Derfor skal klassen kun være en base, mens op til 60 procent af undervisningen skal foregå i andre former. Det vil forberede de danske børn bedre på det arbejdsmarked, der venter dem i det ny årtusind, lød budskabet i går på en skolerigsdag arrangeret af Kommunernes Landsforening.
Eleverne skal lære at arbejde sammen med nye mennesker hele tiden. I dag lærer de at omgåes de samme 22 menne sker hele tiden, og resten har de sådan et underligt, fjernt for hold til, sagde forskningschef Jesper Bo Jensen fra Instituttet for Fremtidsforskning.
Og dommen over 3.a, 7.b og hele klassetanken blev bakket op af professor Niels Egelund fra Danmarks Lærerhøjskole. Han argumenterede med, at børn i 4. klasse kan ligge helt op til fem år fra hinanden i intellektuel alder. Det gør det svært for lærerne at leve op til folkeskolelovens krav om en under visning, der tager hensyn til hver enkelt elev i klassen.
Hvis vi skal differentiere undervisningen ordentligt, skal vi måske helt ned på tre elever ad gangen. Til gengæld skal vi måske have tre klasser sammen til klasseundervisningen, for som den foregår i dag, kan der lige så godt være 100 elever, sagde Niels Egelund.
Lektor Stig Brostrøm fra Danmarks Lærerhøjskole mindede dog om, at klasserne stadig har en vigtig, social funktion.
Jeg er ikke uenig i klassens fremtidige død. Men i vores iver efter at få gode ideer skal vi passe på, at vi ikke ender på et blindspor. Det skal ikke blive så individuelt, at vi mister gruppefællesskabet, formanede han.