Jydske Vestkysten, 9/2/99
Den trygge skoleklasse med kendte kammerater gennem ni år er gammeldags og gavner ikke
eleverne i deres fremtidige liv. Derfor skal klassen kun være en base, mens op til 60
procent af undervisningen skal foregå i andre former. Det vil forberede de danske børn
bedre på det arbejdsmarked, der venter dem i det ny årtusind, lød budskabet i går på
en skolerigsdag arrangeret af Kommunernes
Landsforening.
Eleverne skal lære at arbejde sammen med nye mennesker hele tiden. I dag lærer de at omgåes de samme 22 menne sker hele tiden, og resten har de sådan et underligt, fjernt for hold til, sagde forskningschef Jesper Bo Jensen fra Instituttet for
Fremtidsforskning.
Og dommen over 3.a, 7.b og hele klassetanken blev bakket op af professor Niels Egelund fra Danmarks Lærerhøjskole. Han argumenterede med, at børn i 4. klasse kan ligge helt op til fem år fra hinanden i intellektuel alder. Det gør det svært for lærerne at leve op
til folkeskolelovens krav om en under visning, der tager hensyn til hver enkelt elev i
klassen.
Hvis vi skal differentiere undervisningen ordentligt, skal vi måske helt ned på tre elever ad gangen. Til gengæld skal vi måske have tre klasser sammen til klasseundervisningen, for som den foregår i dag, kan der lige så godt være 100 elever, sagde Niels
Egelund.
Lektor Stig Brostrøm fra Danmarks Lærerhøjskole mindede dog om, at klasserne stadig har en vigtig, social
funktion.
Jeg er ikke uenig i klassens fremtidige død. Men i vores iver efter at få gode ideer skal vi passe på, at vi ikke ender på et blindspor. Det skal ikke blive så individuelt,
at vi mister gruppefællesskabet, formanede han.