Skole

Lad os få en todelt skole

Det er krampagtigt og ensidigt, når Danmarks Lærerforening og andre påstår, at enhedsskolen er til gavn for alle. Den svigter de svage og må afløses af en todelt skole, mener dagens kronikør.


Af: Jens Kjærbøl cand. pharm. og tidl. seminarieelev, Aktuelt 2.12.98

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har proklameret, at Danmarks uddannelsessystem skal være et af verdens bedste. Det er bare udelukket. Det kan ikke lade sig gøre, så længe vi beholder enhedsskolen, det kollektive princip at de elever, der begynder i en I. klasse, skal undervises sammen lige til 10. klasse. Vi må derfor have den todelte skole genindført. Men det bliver svært. Elitepædagogerne på seminarierne, Danmarks Lærerforenings ledelse og på Danmarks Lærerhøjskole værner om deres triumfbue med metoder, der er alt andet end gennemskuelige for det folk, der lægger navn og børn til folkeskolen.
For to år siden udsendte Danmarks Lærerforening (DLF) en debatavis til alle forældre med børn i folkeskolen. Det skete i samarbejde med foreningen Skole og Samfund - DLF's bugtalerdukke. En side var helliget enhedsskolen, hvor DLF lod popsangeren Søs Fenger give den sin stærke anbefaling. Søs Fengers eneste indvending - svært når der er 24 børn i klassen. (Klassegennemsnittet på landsplan er 18,6).
DLF's fremgangsmåde med at præsentere et totalt ensidigt diskussionsgrundlag ligger helt i forlængelse af den fremgangsmåde, seminarierne anvender, når seminarieeleverne skal overbevises om, at enhedsskolen ikke er en politisk holdning, men en pædagogisk gevinst. Hertil bruges en undersøgelse af nogle 9. klassers karakterer i skriftlig matematik på grundniveau (temanummeret 'Kvalitet i Matematik undervisningen' nr. 1990, udarbejdet af en 4-mands arbejdsgruppe udpeget af Danmarks matematiklærerforening). Man har sammenlignet klasser, hvor eleverne blev undervist adskilt i grundniveau og udvidet niveau, med klasser, hvor eleverne blev undervist samlet. Undersøgelsens konklusion er: 'at de to grupper af elever klarer sig ens. Der er endda en lille tendens til, at flere elever i de sammenholdte klasser opnår de højeste karakterer.' Den konklusion er aldeles uvidenskabelig. For det første er der ikke nogen sammenligning af elevernes kunnen på udvidet niveau. For det andet er karaktererne, givet af mange forskellige lærere på mange forskellige skoler, et usikkert datamateriale. Alle karaktererne i undersøgelsen burde have været givet af de samme to lærere, uden at disse vidste, hvilken gruppe besvarelserne tilhørte.  Uanset denne amatør-undersøgelse vil de fleste formentlig finde det indlysende, at hvis f.eks. vores håndboldpiger hele tiden, i solidaritetens navn, skulle have spillet på bane med lidet interesserede og mindre gode gribere, ville håndboldpigerne aldrig være nået i nærheden af deres nuværende niveau. Samtidig ville de mindre gode gribere være kommet under et urimeligt pres.
Med en todelt skole kunne forældre, som mener det er bedst, at deres barn i 8. klasse læser lektier 10 timer ugentligt, have barnet i en hurtigere boglig linje, mens forældre som synes det er bedst eller er ligeglade med, at deres barn er flaskedreng eller babysitter 10 timer om ugen, kunne få deres barn i en langsommere linje.
Men efter at være blevet præget i løbet af læreruddannelsen, står lærerne bagefter med overbevisning og fraråder elever og forældre at klassen deles. Og skulle nogle forældre alligevel ved et møde i klassen udtrykke ønske om at få deres barn i en hurtigere boglig linje, risikerer de at blive betragtet som hovmodige. Et forældremøde er et dårligt forum for sådan en diskussion.
Senere kan DLF m. fl. så lukke munden på de politikere, der er imod enhedsskolen ved at fortælle dem, at hverken elever eller forældre ønsker klassen delt.
Konsekvenserne af den middelmådige enhedsskole ses tydeligere og tydeligere i samfundet. F.eks. har Novo-Nordisk i stort omfang måttet ansætte udenlandske topvidenskabsfolk, fordi der uddannes for få i Danmark. Elitepædagogernes overfladiske her-og-nu-lighed har også en anden pris. Lønforskellen mellem en lavtlønnet og en efterspurgt højtuddannet vil blive større. Samtidig er enhedsskolen mere og mere blevet en belastning for de bogligt svagere elever. En fjerdedel kommer i løbet af deres skoletid til skolepsykolog. Gennem de sidste 10 å r er antallet af elever i specialundervisning steget med 40 pct. til 14.000, fordi de har problemer med at følge klassen. Og på grund af presset fra politikere og fra skoleinteresserede forældre, som vil have en bedre undervisning til deres børn, vil der komme mere tempo og indhold i undervisningen fremover. De, der har behov for et langsommere tempo, vil komme yderligere i klemme.
Bliver eleverne delt, bliver den mindre boglige halvdel afskåret fra som voksne at gøre boglig karriere, hævder modstanderne af den todelte skole. Men det er vildledning. De, der først bliver skolemodne som voksne, kan stadig gøre boglig karriere. Det er der eksempler på.
Da folkeskolens udviklingsråd afgav sin uddannelsespolitiske udtalelse forud for nuværende folkeskolelov, skrev det i et fremhævet felt 'Det anbefales at enhedsskolen -- skolen for alle -- fastholdes som grundlaget for folkeskolen'.
'Enhedsskolen - skolen for alle' illustrerer med al tydelighed elitepædagogernes udprægede sans for realiteter. Friskolerne har haft konstant og stor fremgang i 10 år. Ligesom marxisterne først forstod, at kollektivprincippet i økonomien var en dårlig løsning, da systemerne østpå brød sammen, lige sådan ser det ud til, at elitepædagogerne først vil forstå, at kollektivprincippet i folkeskolen er en dårlig løsning, den dag vi ikke længere har nogen folkeskole.
DDR, Deutsche Demokratische Republik, havde en enhedsskole, der meget lignede den danske. Efter Murens fald blev det skolesystem kasseret, og det vesttyske indført, hvor elever efter aftale med forældrene deles ved ti-årsalderen.
I forsøget på at bevare deres triumfbue har elitepædagogerne monteret en støttepind på den ene side, undervisningsdifferentiering, men den fungerer kun i ringe grad. En støttepind på den anden side er ved at blive monteret, tværfaglig projektorienteret undervisning. En undervisningsform med meget ringe styringsmulighed. Den autonome folkeskole.
Hvordan kan nogen tro, at Danmarks uddannelsessystem vil komme blandt de bedste i verden, så længe enhedsskolens nekrolog endnu ikke er skrevet?