Artikler Børneskolen

Skoleskemaet er afskaffet

Af Mette Bock JP 13.8.98

»Hej. HEJ. HEEEEJ!«

»Det betyder knyt sylten,« hvisker en elev betænksomt.

Skoleleder Lars Bjørner brøler ud over Matthæusgade Skoles 275 elever, så skolens gamle mure buler faretruende udad. De gør de nu i forvejen, for hele skolen er tromlet sammen til morgensang i et lokale, der bestemt kun er bygget til en klasse på 30 elever.

Lige midt på Vesterbro i København ligger skolen, der ikke er bleg for at vende op og ned på gængse forestillinger om, hvad der sker bag skolens mure. Målet er at skabe udfordringer for den enkelte elev, og skolen kan på stående fod opfylde et af kravene i Folkeskolen år 2000: Om to år skal alle folkeskoler kunne synliggøre, at det er den enkelte elevs behov og forudsætninger, der danner udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering.

Sådan har det været på Matthæusgade Skole i adskillige år. Den mest almindelige undervisningsform -- »røv-til-bænk undervisning«, som det kaldes her på stedet -- er skåret kraftigt ned. Til gengæld er der to lærere i hver klasse i de fleste timer, projektarbejdet fylder meget, og skoleskemaet er afskaffet. Helhedsskolen er en realitet.

De bærende søjler

»Det må aldrig, aldrig blive kedeligt at gå i skole. Hverken for elever eller lærere. Vi står fast på kravet om udfordringer til den enkelte elev. Nærmest ved et tilfælde har det vist sig, at to-lærer princippet og helhedsskolen er de ideelle bærende søjler på en skole som vores,« siger Lars Bjørner.

Det hele begyndte for en halv snes år siden, da to nye lærere fik hver sin første klasse. Tilfældet ville, at Lis fik alle de søde børn på hold 1, mens Peter fik alle de frække baryler på hold 2. Kedeligt på det ene hold -- og utåleligt på det andet. Så Lis og Peter spurgte, om de ikke måtte slå holdene sammen og i stedet være to lærere i klassen. Hvorfor ikke, ræsonnerede skolelederen. Pædagogisk nytænkning og besparelser er en sjælden kombination.

Hermed var to-lærer ordningen født, og de disciplinære problemer forsvandt som dug for solen. Mulighederne i den nye ordning viste sig hurtigt. Et hyppigt gearskift mellem projekt- uger og røv-til-bænk undervisning inspirerede skolens øvrige lærere, og i dag er to-lærer ordningen gennemført på alle klassetrin.

Det magiske ord

For et par år siden fik lærerne ideen til et udviklingsarbejde, der skulle omfatte alle skolens lærere og elever. Undervisningsdifferentiering var det magiske ord i den nye folkeskolelov, og hovedtanken i "Vejen til målet", som forsøget blev kaldt, var simpel: Der skulle udarbejdes individuelle handlingsplaner for hver enkelt elev på hele skolen. For der er lige så mange veje til at nå det fælles mål med undervisningen, som der er elever.

"Vejen til målet" gav både skrammer og nye indsigter.

»Der blev råbt højt undervejs, og langt fra alle forventninger blev indfriet. Men skolens pædagogik fik et samlet løft. Det viste sig, at det ikke var hensigtsmæssigt at lave individuelle handleplaner i de mindste klasser. I stedet er den fremadrettede, løbende evaluering i teamet og med børnene i klassen det, der gør os bedre,« fortæller lærer Marianne Glarborg Ellingsen, der indgår i lærerteamet i 4.U.

Tæt på børnene

»Det tætte samarbejde omkring børnene og det opbrudte skema bringer os meget tæt på det enkelte barn. Vi får et fælles ansvar for, hvad der sker i klassen. Det er en stor fordel, at jeg også er med i de fag, der formelt set ikke er mine,« siger Marianne Glarborg Ellingsen.

Andrea i 4.U er ikke bleg for at give Matthæusgade Skole karakter. Indtil tredje klasse gik hun på en privatskole, og det var noget helt andet:

»Der var de meget skrappe, og vi skulle være helt stille. Her på skolen er der ballade hele tiden, men jeg lærer meget mere. Og så er det altså bare sjovt,« sige Andrea, mens hun klør veninden på ryggen.

Selvlysende bogstaver

Over alt på Matthæusgade Skole lyser klare farver og mønstre, som kunstneren Poul Gernes har spredt med rund hånd.

Store, selvlysende bogstaver over dørkarmen springer lærerne i øjnene, når de forlader lærerværelset: "Hvad vil vi?", står der.

Og lige så påtrængende afkræver den anden side af dørkarmen et svar, når lærerne vender tilbage: "Nåede vi det?".