Artikler Børneskolen

POLITIKEN side 4  1. sektion Søndag 9. augist 1998


Skolebøger spares væk

Lærebøgerne er både forældede og nedslidte

Kommunernes vilje til at købe nye skolebøger har været støt faldende siden 70erne. Ifølge Den Danske Forlæggerforening bruger skolerne i år 13 procent fære penge på skolebøger end for ti år siden. Det betyder, at elever på mange skoler sidder med kopier og gamle skolebøger.

  -- I en lang årrække har man skruet ned for bevillingerne til undervisningsmateriale. Bog- og materiale-bestanden er ringere end den burde være på de danske skoler. Kommunerne har ikke accepteret, at det er dyrt at købe bøger, siger Leif Helstrup, konsulent i Danmarks Lærerforening (DL).

  På Dyvekeskolen i Københavns Kommune kan skoleleder Rita Agensø berette om nedslidte skolebøger, hvor enkelte har manglet en side, og hvor de store landkort i klasseværelserne stammer fra før Sovjetunionen gik i opløsning og nye stater kom til.

Kopier foretrækkes
  -- Elever, lærere og forældre har klaget over elendige bøger, som er nedslidte, fordi de har skullet holde til flere elever end tidligere. Det har betydet, at eleverne har måttet bruge kopier i stedet for nye bøger, som er meget dyre, siger Rita Agens.

  Dyvekeskolen med 630 elever har for det kommende år netop modtaget en ekstrabevilling fra Københavns Kommune på 170.000 kroner.

  Sidste år udarbejdede Danmarks Lærerforening en undersøgelse, som bekræftede flere års tendens om kommunal vrangvilje mod investering i nyt undervisnings materiale.

I slutningen af 70erne brugte skolerne gennemsnitligt seks procent af budgettet på undervisningsmateriale. I dag er det tilsvarende tal svundet ind til mellem en og halvanden procent.

  Ifølge konsulent Leif Helstrup fra DL viste undersøgelsen, at kun 13 procent af landets 275 kommuner planlagde at bruge flere penge på skolebøger end i det foregående år.
  54 procent af kommunerne investerede samme beløb, og 22 procent af kommunerne planlagde at investere færre penge i undervisningsmateriale.
  De oplysninger kan Leif Kerstens fra Brancheforeningen for Undervisningsmidler i Århus nikke genkendende til.

  -- I slutningen af 70erne brugte skolerne gennemsnitligt seks procent af budgettet på undervisningsmateriale. I dag er det tilsvarende tal svundet ind til mellem en og halvanden procent, siger Leif Kerstens.

Pluk-information
Det sker på trods af et toårigt program for udvikling af folkeskolen, der sidste år blev fremlagt af Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.

Her bliver det betonet, at nye undervisningsmidler er centrale for, at landets skoler kan leve op til målene i den nye folkeskolelov.

  -- Det reelle problem er at få den lille konkrete kommune til at satse på bøger. Derfor er der behov for en samlet prioritering af IT-midler og skolebøger i den enkelte kommune. Mange kommuner laver IT-strategier, men glemmer bøgerne, siger Leif Helstrup fra Danmarks Lærerforening.

  Direktør fra Den Danske Forlæggerforening, Erik V. Krustrup. har regnet ud at i 1992 lå investeringerne i skolebøger hele 21 procent lavere end i 1987, og i år bruger skolerne stadig 13 procent færre penge end for ti år siden (i 1988).

  -- Eleverne går glip af hele det store arbejde, som forlagene investerer i at præsentere materialet, og i stedet får eleverne en masse plukinfbrmation fra fotokopier, siger Erik V. Krustrup.