Aktuelt, Tirsdag 4. august 1998


VÆK MED LÆSEBOGS-SYSTEMERNE

Man lærer at læse ved at læse

  Titusinder af forventningsfulde børn starter i disse dage i den autoriserede danske folkeskole med det erklærede mål at lære at læse så hurtigt som muligt. Men den danske tradition for læsebogs-systemer duer ikke, mener seminarielektor Kirsten Krogh-Jespersen, der i stedet vil give børnene masser af bøger at læse i.


Af: Pernille Bramming


Hvordan lærer man at cykle? At slå søm i? At tale?
Ved at gøre det!
Samme logik følger seminarie-lektor Kirsten Krogh-Jespersen, når det gælder læsning: Man lærer at læse ved at læse. Og til det skal man bruge bøger. Mange og gode bøger.
'Problemet er, at vi i Danmark ikke har bøger nok til de yngste og at mange af dem er for dårlige,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
Derfor er hun gået sammen med det århusianske forlag Klim om at udgive bøger for børn i alderen 5-8 år.
Bøgerne er skrevet af gode danske forfattere som Svend Åge Madsen og Hans Otto Jørgensen, og de er illustreret af nogle af landets dygtigste tegnere.
I næste uge kommer de første fire titler og i løbet af de næste par år satser forlaget på at udgive flere hundrede titler.
'Det vigtigste er, at børn føler glæde ved at læse, og derfor skal de have det bedste af det bedste,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
'Der er nogle bestemte undersøgelser, der har vist, at danske børn har visse problemer med at læse, når man måler, som man har gjort. Jeg vil ikke tage stilling til selve disse undersøgelser, men vi kan se, at der har været en reaktion, som siger, at nu skal der strammes op,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
'For mig at se gælder det om, at børn bliver optaget af at læse, at de får lyst til at læse og er glade for at læse. Så bliver de gode læsere og de bliver ved med at læse livet igennem, og det må jo være det, der skal være perspektivet.'

En so ved en sø

Derfor ligger hendes bud på, hvordan danske børn kan blive bedre til at læse, langt fra den danske tradition for læsebogssy stemer - uanset at disse har forladt 'en so ved en sø'-stadiet.
Læsebogssystemer har Kirsten Krogh-Jespersen argumenteret imod, siden hun blev uddannet som lærer i 1960'erne, men først nu synes andre ideer for alvor at blive hørt.
Det skyldes ikke mindst danske lærere og politikeres valfart til New Zealand igennem de seneste to år.
'Det, jeg så i New Zealand, er så elementært, at det er til at græde over: Skolerne har en masse gode bøger til de yngste og kender ikke til læsebogssystemer,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
'Læsebogssystemer kan ikke dække det enkelte barns behov for at læse en god bog. Der er ikke skygge af chance for, at Ún læsebog kan ramme 24 forskellige elevers lyst, niveau og interesse. Det er simpelthen umuligt,' mener hun
'Dermed også være sagt at klasseundervisning er umuligt, og det har de faktisk heller ikke i New Zealand. Eleverne er organiseret i klasser, og selvfølgelig er der situationer, hvor læreren henvender sig til hele klassen på Ún gang. Men når det gælder indlæring, arbejder de på alle mulige andre måder, i grupper, alene, to og to,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
'De har så rigtigt mange bøger, og det er lærerens rolle at vejlede børnene i, hvilke bøger de skal læse og at støtte dem i at læse,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.

Indædte teorier

Hvordan læreren kan tilrettelægge undervisningen, så den tager udgangspunkt i de enkelte elever, giver Kirsten Krogh-Jespersen ideer til i bogen 'Læs godt'.
Her beskriver hun også de to forskellige teoriretninger, som danske lærere har diskuteret indædt i årevis.
Og hun argumenterer stille og roligt for, at man lærer at læse ved at læse, ikke ved at hugge ordene til pindebrænde.
Lidt vrede bliver også luftet, for det er efter Krogh-Jespersens mening i den grad mangel på respekt, når man tvinger børn, der allerede kan alfabetet og måske ligefrem allerede kan læse, til at sidde sammen med 24 andre og lære alfabetet - så stik dog det barn en bog! Hvilket gode lærere selvfølgelig også altid har gjort.
Hun gør også op med tanken om, at forældre skal holde lidt igen på børnehave-børnenes lærelyst, for at de ikke skal komme til at kede sig i skolen. Det er jo også en rent ud tåbelighed, som ikke desto mindre stadig tænkes.
Lærervejledningen følger med forlaget Klims nye serie af bøger for de yngste læsere, men er ikke bundet til disse bøger.
'Jeg opfordrer bare lærerne til at gå i gang med de bøger, der findes på dansk nu. Jeg tør godt love, at der i løbet af de næste par år kommer så mange bøger, at lærerne for alvor kan bygge deres undervisning op på dem,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
'Der er ved at komme hul igennem. Jeg og mange andre har jo råbt på det her siden 60'erne, men nu kan vi åbenbart komme igennem med det. Vi skulle altså have en bekræftelse fra udlandet på, at det kan fungere,' siger Kirsten Krogh-Jespersen.
Også andre danske forlag er gået i gang med at udgive gode bøger for de 5-8-årige, faktisk er der aldrig blevet udgivet så mange bøger for denne aldersklasse som i 1997-98.

Indtil nu har forlaget Klim udsendt følgende i 'Læs godt'-serien: