Ingeniøren 2 side 7 Fredag den 26.6.98 Nr. 26

De lære at sno sig

Når eksamensformen stivner i et mønster, smitter det af på eleverne, der målretter studiet efter at bestå -- istedet for at forstå

Af Lene Wessel


lw@ing.dk

I disse dage ånder studerende rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne lettet op. Eksamen er overstået for denne gang - og langt de fleste. klarer skærene med held. Desværre forstår en stor del bare ikke de fag og teorier, som de ifølge eksamensbeviset har styr på.

  Allerede i begyndelsen af april viste undersøgelsen Faglig Sammenhæng, som blev gennemført blandt civilingeniørstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, at det stod slemt til. Undersøgelsen viste, at 2/3 af de studerende ikke havde forstået grundlæggende aspekter af teorien. De gik nu til eksamen alligevel - og bestod. Ganske som de plejer.

  Nu er turen så kommet til Aalborg Universitet, hvor et hold civilingeniørstuderende har været gennem en lignende undersøgelse. Det er der kommet en identisk konklusion ud af. Ingeniørstuderende behøver ikke forstå for at bestå.

  Mens 71 procent af de studerende bestod den ordinære eksamen, klarede kun 3 ud af 26 den sluttest, som skufle vise, om den grundlæggende teori havde ~bundfældet sig. Vel at mærke en sluttest, som var udformet af kursets egne lærere, og som derfor tog udgangspunkt i kerneområderne. Samtidig var testen udformet efter et andet mønster end eksamensspørgsmål normalt, og kom mere bag om stoffet.

Argumenterne udeblev

Da DTU-undersøgelsen kom frem i begyndelsen af april, lød dommen, at den gammeldags undervisningsform med forelæsninger og ringe studenteraktivitet var skyld i miseren.  De studerende havde simpelthen ikke haft lejlighed til at arbejde selvstændigt med emnet og forsøge sig i praksis.  På den måde var de afskåret fra via virkeligheden at trænge til bunds i teorien. Derfor har AAU-rapporten været imødeset med spænding.  Sagen er nemlig den, at undervisningsformen på AAU er lagt an på projektarbejde, hvor de studerende netop skulle få lejlighed til at omsætte teori til praksis.  Derfor indeholder undersøgelsen også en evaluering af et projektarbejde og det tilhørende PE-kursus (ProjektEnhedskursus, som de studerende tager som teoretisk ballast i forbindelse med projekterne).

  Noget håndfast alibi for at lægge om til projektorienteret undervisning giver rapporten dog ikke. Det viser sig nemlig, at heller ikke projektarbejde er nøglen til den dybe t

eoretiske forståelse.

  - Da vi gik i gang med Aalborg-undersøgelsen, troede vi, at vi ville få et slagkraftigt argument for at lave mere studenteraktive former.  Det har vi desværre ikke fået, siger Arne Jakobsen, lektor på Center for DidArtik og Metodeudvikling, DTU, og leder af den projektgruppe, der står bag undersøgelsen.

  - Studerende på mere traditionelle uddannelser lærer de beregningsmetoder og modeller, som de skal bruge til eksamen.

  - Blandt de studerende, som laver projekter, er det i stedet tommelfingerregler og praktiske metoder, de hæfter sig ved.  Ting, som kan føre dem nemmere gennem projektet.  Men de opnår ikke en dybere forståelse for teorien end andre studerende, siger han.

Dekan ved Det teknisk-naturvidenskabelig fakultet på Aalborg Universitet, Finn Kj@dam, ~vfi ikke købe rapportens konklusioner: - Den kan ikke bruges til en evaluering af det problemorienterede ~projektarbejde, da dens metodik er udviklet til ~kursusundervisning, siger han. Fingerpeg, - ikke statistisk sikkerhed Den kritik afviser Arne Jakobsen dog: - Vi mener, at vores metode egner sig til både traditionel undervisning og ~tfi projekter, idet den enkelte lærer eller vejleder har været med til at udvælge de væsentligste aspekter ved emnet og samtidig har været involveret i at udforme sluttest, som skulle godtgøre om de studerende har for-

Ingeniøruddannelse til eksamen

Lærer de studerende egentlig noget - og er det, de lærer, nu også det, de burde lære. Nogenlunde sådan lyder en kort udgave af baggrunden for kvalitetsudviklingsprojektet, Faglig Sammenhæng, som Center for Didaktik og Metodeudvikling, Danmarks Tekniske Universitet, har gennemført på 10 af institutionens egne kurser gennem de seneste 3 år og som nu er overstået.  Udgangspunkt for projektet er ifølge lederen lektor Arne Jakobsen, at det bedste grundlag for at udvikle kurserne er at tjekke, hvor meget de studerende lærer.  Det skete ved i første omgang at bede lærerne om at identificere de meste centrale elementer og derefter konstruere en række test.  Herigennem blev de studerendes viden før og efter kurset, så kortlagt.  Med testen fulgte et spørgeskema om studiestrategi, formelle forudsætninger, forventninger til kurset, etc. lw

Projektarbejde vs. forelæsning

Hvordan adskiller udbyttet af traditionel undervisning sig fra udbyttet af projektarbejde. Sådan lød udgangspunktet for et pilotprojekt på Aalborg Universitet, som er udført af Center for Didaktik og Metodeudvikling, Danmarks Tekniske Universitet.  Her har man for nylig afsluttet en tilsvarende undersøgelse, Faglig sammenhæng.  På AAU undersøgte gruppen derfor både et traditionelt kursus - det såkaldte StudieEnhedskursus (SE-) og et projektarbejde med tilhørende ProjektEnhedskurset (PE-).  Målet var at finde ud af, om projektarbejde fremmer den teoretiske forståelse for det stof, som de studerende undervises i på SEkurserne.  Undersøgelsen afslører, at et godkendt projekt ikke nødvendigvis er udtryk for, at den studerende har forstået teorien.  Til Aalborg-undersøgelsen er der valgt den samme metode som på DTU: Lærere/vejledere udvælger kerneområder og udfærdiger en test, der skal godtgøre, hvor meget de studerende har forstået. Herududover bliver de studerende interviewet om testen. lw