Kampen mod mobning

Mobning foregår typisk på skoler, hvor læerene ikke har overskud til at gribe ind

  KØBENHAVN: Danske skoler bør arbejde henimod at blive mobningsfrie zoner med klare regler for, hvordan børn skal opføre sig overfor hinanden, og hvordan lærerne skal gribe ind over for problemet.

Det mener cand. psych. John Aasted Halse, formand for foreningen Børns Vilkår, i en kommentar til en ny undersøgelse, der viser, at danske skolebørn er langt mere udsat for mobning end børn i Norge, Sverige og Finland. På nogle danske skoler er mobbekulturen så udbredt, at over halvdelen af børnene er udsat for mobning i en sådan grad, at det går ud over deres helbred og trivsel, viser en undersøgelse af 4000 børn i alderen 11-15 år fra 45 tilfældigt udvalgte skoler.

- Undersøgelsen viser, at vi ikke har noget godt beredskab til at tackle dette problem på de danske skoler, siger John Aasted Halse til Ritzau.
Han mener, at man på mange skoler undervurderer problemet med børnenes psykiske arbejdsmiljø og tager det som en helt normal foreteelse ud fra opfattelsen, at »børn er børn«, og de har det med at mobbe hinanden.

På naboskoler

På nogle danske skoler bliver kun fem procent af eleverne mobbet mod over halvdelen på andre skoler. To naboskoler kan sagtens have vidt forskellig mobbekultur, og de store forskelle fra skole til skole kan ikke forklares ud fra sociale eller geografiske forhold.  Når det gælder mobning er der ingen forskel på, om børnene bor på Vesterbro eller i Nordjylland. Det er skolen, der er det afgørende.

- Mobningen foregår typisk på skoler, hvor lærerne er så hårdt pressede, at de ikke har overskud til at gribe ind, siger lektor Bjørn Holstein, Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen.

Ifølge John Aasted Halse går mobningen både ud over børnenes trivsel og deres indlæring. - De børn, der bliver mobbet, bruger deres energi i timen på at tænke over, hvad de skal gøre i det næste frikvarter i stedet for at følge med i, hvad der foregår i timen, siger han.

I baggrunden

Mobning er ikke noget nyt problem, og det danske skolesystem burde ifølge John Aasted Halse være ganske godt gearet til at tage højde for det. Men i de senere år er opmærksomheden på børnenes trivsel trængt i baggrunden i forhold til den offentlige debat om, hvad børnene lærer i skolen.

John Aasted Halse mener, at det er en oplagt opgave for de nyvalgte skolebestyrelser at fastlægge principperne for det gode skoleliv på den enkelte skole.

En vej frem vil typisk være at opstille regler for, hvad man må og ikke må, og regler for, hvad læreren skal foretage sig for at imødegå mobning.

Lærernes fagblad Folkeskolen beretter i sit seneste nummer om Tullebølle skole på Langeland, hvor man sammen med en skolepsykolog har fået opstillet spilleregler for børn, lærere og forældre og dermed fået en uropræget børnehaveklasse til at fungere godt nu, hvor børnene går i 2. klasse.

- Man tror det er løgn.

Det er en omvending, der siger spar to. Nu glæder vores barn sig til at komme i skole, siger en far fra forældrekredsen til bladet.

Kun for sjov

Blandt de regler, der er opstillet, er for børnene, at de kun må drille lidt for sjov, at de skal holde op, når der bliver sagt »lad være«, at de ikke må slå hårdt, skubbe og hive i håret, og at de ikke må afbryde hinanden.

Lærerne skal være engagerede i eleverne og sørge for en varieret undervisning, blandt andet, og forældrene skal forpligte sig til at vænne børnene til at gøre pligtige opgaver færdige, vænne dem til at være hjælpsomme og optimalt klar til undervisningen, udhvilede og med sund morgenmad i maven.