POLITIKEN TIRSDAG 11. NOVEMBER 1997 side 1 og 2


Smabørn taler darligere
Voksne bruger for lidt tid på at tale med dem - stigende behov for taleundervisning

af Charlotte Dahlsgaard og Lars Bøgeskov


Flere og flere børn i alderen to til fem år har brug for professionel hjælp for at lære at tale. De tale svage børn får ofte problemer i folkeskolen med at læse og stave.

- Vi talekonsulenter er nu så presset af flere og flere talesvage børn, at vi ofte ikke når at afhjælpe deres problemer, inden de begvnder i folkeskolen. Når sproget ikke er på plads i seks-syv-års alderen - når barnet kun kan tale i korte sætninger og ikke forstår ret mange ord - så kommer barnet bag efter i læsning og skrivning siger talekonsulent i Københavns Kommune Svend Hageltorn.  2000 gik til talepædagog i Københavns Kommune sidste år - det er mellem 20 og 30 procent flere end i 1992. I Kolding indstilles i dag næsten hver sjette barn inden det bliver fem år af enten forældre eller pædagoger til en undersøgelse af deres sproglige færdigheder - en stigning på 62 procent på fem år. I Esbjerg er antallet af børn henvist til talekonsulent tilsvaren de steget 62 procent på syv år.

Voksne har ikke tid
En del af den kraftige stigning skyldes, at der er flere børn end tidligere, at pædagoger og forældre er blevet bedre til at opdage

talevanskelighederne. og at der bliver stadig flere indvandrerbørn. Men alle er enige om at stadig flere bom har sprogproblemer.

Børnepsykolog John halse peger på, at både pædagoger i borneha ven og forældre i hjemmet har mindre tid til at tale med hornene - her ligger årsagen mener han.

- Der er nu så mange børn på så lidt plads i børnebaverne, at lar men er høj og tiden til hvert barn lille. Det betyder, at pædagogerne giver ordrer som 'tag nu sko på og 'sid pænt' i stedet for at føre sam taler med børnene, siger John Halse, der vurderer, at denne primitive form for kommunikation ofte fortsætter, når børnene kommer hjem.

- Stressede forældre under tids- pres har også tendens til ikke at kommunikere men give ordrer til børnene, siger John Halse.


Institutionernes ansvar

Tale- og hørekonsulent Asger Telling fra Kolding Kommune peger også på forældrenes manglende tid som en primær årsag til småbørnenes dårlige sprog.

- Nogle forældre har så travlt, at de ikke har tid til at vente på svar fra børnene. For eksempel hælder de mælken op, samtidig med, at de spørger barnet, om det vil have noget at drikke.  På den måde får barnet ikke nogen opfattelse af, hvad et spørgsmål er, og hermed mister det fornemmelsen for kom munikation, siger han.

Klaus Wilmann, næstformand i pædagogernes fagforening, BUPL, vil ikke afvise, at daginstitutionerne har et ansvar.

- Børn i børnehaver og vuggestu er skal råbe højt i dag for at få ørenlyd, og det kan tænkes at hæmme deres sproglige udvikling. Men over hele linien gør pædagoger en stor indsats for at stimulere børnene til at få lyst til at tale, både med remser, oplæsning og sproglige lege, siger Klaus Wilmann.


1. sektion side 2



Børn skal have ro til snak

Forældrene kan ikke klare problemerne alene når børnene skal have talehjælp


Af Charlotte Dahlsgaard og Lars Bøgeskov


At flere børn end tidligere behøver tale hjælp for at blive klar til folkeskolen, er ikke et problem, som de arbejdspressede forældrene kan klare alene. Kommunerne må betale for bedre daginstitutioner og mere talehjælp, mener eksperter.

- Det centrale problem er at give børnene mere ro og tid til at tale med voksne i børnehaverne, siger børne- psykolog og formand for Børns Vilkår John Halse.

I de seneste seks til otte år er udviklingen gået den anden vej. Ifølge pædagogernes fagforening BUPL bar hver pædagog fået 20 procent flere børn at holde styr på i den periode.

- Daginstitutionerne er for store med for mange børn per pædagog. Heldigvis er mange kommunalpolitikere begyndt at indse fadæsen i at lade børnenes hverdag blive mere og mere støjende og forvirret - men der er lang vej endnu, siger John Halse.


Sprog leges ind

Næstformand i pædagogernes fagforening BUPL Klaus Wilmann er enig.

- Pædagogerne gør meget for at lege sprog ind i børne ne, men de kæmper mod en for stor arbejdsbyrde, siger Klaus Wilmann.

I Københavns Kommune vil skoledirektør Peter Bas mussen efter at have rådført sig med kommunens tale- konsulenter vurdere, om der skal prioriteres flere penge til talehjælp til førskolebørn.

- Er der taleproblemer hos børnene før skolealderen, så vil vi ansætte flere talekonsulenter.  Det er langt bedre at hjælpe børnene tidligt end at bruge flere penge på specialundervisning i folkeskolen fordi de samme børn ikke kan lære at læse og skrive, siger Peter Rasmussen.

Talekonsulent i København Svend Hageltorn melder om en venteliste på om kring tre måneder for at komme til talekonsulent en gang om ugen.  Herefter må de talesvage børn holde tre måneders pause hos talekonsulenten for, at andre kan komme til.


Flere talekonsulenter

- Vi behøver flere talekonsulenter, for at børnene kan blive klar til at begynde i folkeskolen. Kommunen ansætter for få. og Danmarks Lærerhøjskole uddanner for få, siger Svend Hageltorn.

På Danmarks Lærerhøjskole i København er der hvert år over 500 ansøgere til kun 24 pladser.


Forældrestimulans

Mange forældre kan også stimulere deres børn bedre, selv om alle eksperter er enige i, at det er vanskeligt at være forældre i dag.

- Vilkårene i familien er jo, at to indtægter er nødvendige. Ofte er der derfor for lidt tid og kræfter til at tale med børnene. Men forældrene må tvinge sig til at lave situationer, hvor de taler med deres børn - i køkkenet, foran fjernsynet, ved spisebordet og så videre, siger John Halse.


  Råd der giver snakkesalige børn

· Brug dagligdagssituationerne som udgangspunkt til en snak. Står du for eksempel i køkkenet, så tal om, hvad du laver, og forklar om alt fra køkkenrulle til Vel Antibakteriel.

· Læs op. Alt fra Rasmus Klump til Peter Plys giver børn en stimulerende oplevelse af sprog i behageligt samvær med en voksen.

· Lad barnet spørge. Også mens du læser op, og svar det.  Det øger evnen til at samtale og ikke bare lytte.

· Skru ned for fjernsyn og radio. Eller tal med børnene om det, de ser på skærmen. På den måde får børn ikke bare viden ind, men lærer også at kommunikere denne viden.

· Giv sprog - kræv ikke sprog.  Insister aldrig på at få lille Peter til at sige 'elefant', når du har fingeren plantet i billedbogen. Sig hellere 'Der kommer en elefant'. Jo flere gange barnet høret det samme ord, jo større chance er der for, at det siver ind.

· Tving jer til ting, hvor I taler sammen.  Gå i teatret eller zoologisk have, og snak om det I ser.

· Få børnene til at fortælle om deres dag i børnehaven eller vuggestuen.

· Giv tid.  Det er hurtigere selv at lyne lynlåsen op på bar nets jakke, end at lade barnet selv forsøge.  Det er også hurtigere ikke at vente på svar.  Men i længden skader det barnets lyst til at kommunikere, så giv tid til spørgsmål og svar.

· Ret mindre.  Hvis barnet siger 'go' i stedet for 'sko', så lad være med at ret det. Sig i stedet ordet i en naturlig sæmmenhæng og gerne flere gange efter hinanden. Så er der størst mulighed for at barnets 'Harddisk' opfatter beskeden.