politikken Onsdag 10. juli 1996 side 5, 1. sektion
Jeg har svært ved
at forstå dig ...
Si'r du, du hedder Ylette?
et 'yoghurt-barn'
et 'yoghurt-barn'et 'yoghurt-barn'

tegning: Jørgen Saabye

Børn skal tykke før de kan tale

Forkert kost kan gøre det svært for barnet at lære at tale

Af Søren Ravnsborg

Forkerte spisevaner med for meget flydende kost i de første leveår giver mange børn tale- og stave-problemer senere i skolen. Børnene udvikler ikke deres tyggemuskler og finmotorik omkring munden, fordi de næsten udelukkende lever af yoghurt, bløde bananer, Kindersnitter eller Lillebror ostestænger.

- Derfor lærer de ikke at udtale korrekt og har senere vanskeligt ved at lære at læse og stave, forklarer talepædagog i Esbjerg Kommune Judith Bentzen.

- Vi ser det ofte, når vi arbejder med børnene i daginstitutioner. Muskulaturen er ikke ordentligt udviklet, og de snakker slapt og slæbende. Det er børn, der sjæl dent spiser rugbrød eller anden mad, som kræver, at de bruger tyggemuskierne. De foretrækker mad, der glider ned af sig selv,, siger Judith Bentzen

Ifølge Villy Nesgaard, vice forstander på Taleinstituttet i Alborg, udvikier børn i en tidlig alder deres sprog ved at trække på de samme for finede fornemmelser for mundens bevægelser, som når de tygger maden.

- Så man har altså bedre forudsætninger for at udvikle et varieret sprog, hvis man har et meget varieret tygge mønster. Og det samme gælder videre, når det kommer til stavningen. Her kan vi huske bogstaver som bevægelser i munden, siger Villy Nesgaard.

Judith Bentzen skønner, at der sidder mindst et 'yoghurt-barn' i hver børnehave. Og antallet er stigende:

- Forældre har det med at give op over for børnenes kræsenhed og lade dem spise sødt og blød søbemad. I stedet skal de give børnene varieret kost og lære dem, at mad smager og føles forskelligt.

Det minder om de skavanker, der følger af at lade Ungerne gå med narresut i for mange år, påeger Judith Bentzen:

- Man sætter mundens muskler ud af spil, når man går for meget rundt med sutten. Også det kan hæmme den sproglige udvikling.

Ikke alle tillægger dog madvanerne den store betydning for udviklingen af sprog, tale og staveevner.

- Hvis man i øvrigt er normalt udvikiet, drejer det sig primært om at få stimuleret sin talelyst ved, at forældre ne snakker meget med børnene. Samtidig er det vigtigt, at børnene leger meget med andre børn og udvikier deres sprog sammen, siger Ib Lavendt, konstitueret forstan der på Fyns Amts Tale- og Høreinstitut.