til Folkskolen
4 Frederiksborg Amts Avis 1. sektion Tirsdag 9 juli 1996


Sussi Isaksen, Joan Holm

To frontfigurer i forbindelse med eksperimentet, børneuniversitet, Sussi Isaksen (tv), der er skoleleder, og Joan Holm, som har fået idéen til den nye skoleform.

Skolen uden fag, timer og lærere

Idéen til Danmarks første børneuniversitet opstået blandt forældre og personale i en børnehave

Ny skoleform

Af Søren Bennedsen

Det er skolen uden fag og timer, uden lærere og undervisning. Det er faktisk slet ikke en skole, men noget mere: et børneuniversitet. der skal afløse den gamle og velkendte skole og i stedet pege frem mod et nyt forum for børns udvikling.

Børneuniversitetet er det officielle navn, og det åbner for sine aktiviteter den 12. august, når "skoleåret" starter i den gamle trykkerifabrik på Vesterbro i København, I disse dage indledes arbejdet med at omdanne fabriksrum met til et børnenes sted.

I første omgang starter 20 børn i alderen fem til ti år på Børneuniversitetet, men de næste 20 er allerede skrevet op pa venteliste med start i 1997. Og bag de første pionerer venter andre forældre med interesse på, hvordan det hele kommer fra start. lyder de optimistiske toner fra folkene bag Børneuniversitetet.



Børnehaven Kongerosen

Åbningstiden bliver fra syv morgen til 17 eftermiddag. hvor morgentimerne bruges pa at komme i gang, nusse og spise morgenmad. Om eftermiddagen kan der blive dage, hvor alle skal være der til kl. 17. men det bliver ikke hver dag.

Idéen til den nye skoleform er opstået blandt forældre og personale i børnehaven Kongerosen, hvis leder, Joan Holm,

er primus motor i arbejdet med Børneuniversitetet. Børnehaven har de senere år arbejdet "udviklingsorienteret" med børnene.

- I børnehaven har vi år efter år oplevet, at forældrene har været dybt bekymrede. når børnene er startet i skole. Efter at der har været sammenbæng i børnenes liv, kommer de i folkeskolen, hvor de bliver sat på en stol og betragtet som tomme tønder, der skal fyldes viden i, siger Joan Holm.

Forældrenes utilfredshed mundede ud i et såkaldt fremtidsværksted, hvor visionerne for en ny type pædagogisk institution blev lagt frem. Det idémæs sige grundlag for Børneuniversitetet var skabt, og siden kom de fysiske rammer i form af F.L. Bies gamle trykkeri- fabrik i Valdemarsgade pa Vesterbro.



Stort fabriksrum

Der er tale om et 400 kvadratmeter stort fabriksrum, der har stået tomt de senere år. Rummet bærer stadig præg afindustri med storejernbjælker til taljer og hejseværk, højt til loftet og en skrabet indretning, uden luksus, men indrettet til praktisk arbejde. Og sådan skal det også udnyttes på Børneuniversitetet.

En bærende idé i arbejdet bliver nemlig, at børnene skal lære og udvikle sig gennem praktiske projekter, som udføres i forskellige værksteder. Der med kan der laves egentligt menings fyldt arbejde, og det skal det være, for at børnene virkelig kan gå op i det og lære noget, lyder argumentationen.

Den daglige leder afBørneuniversi tetet, Sussie Isaksen, siger, at det før ste projekt frem til efterårsferien for mentlig bliver et temaarbejde om "det at bo". Men derefter skal det i høj grad være op til børnene at bestemme, hvad de skal arbejde med.



Ansvar og medbestemmelse

Et andet grundlæggende punkt for institutionen er nemlig, at børnene skal have ansvar og medbestemmelse på det. der foregår. Der skal lyttes til bør nenes behov. Den voksne bliver ikke lærer, men "didakt", pædagogisk kvalificeret, men også i stand til at gå ind i de forskellige arbejdsprocesser.

- Vi skal have skabt nogle normer, hvor vi har respekt for hinanden og også tager alvorligt, hvad for eksempel en fem-årig mener, siger Sussie Isaksen.

Selvom dagligdagen bliver uden ti mer og fag, så skal børnene stadig have lært at læse og skrive, tale fremmed- sprog og løse matematik-problemer. Men den faglige indlæring skal komme

i takt med, at børnene får brug for de forskellige evner til at løse de konkrete problemer, de får i de praktiske projekter.

- Der vil selvfølgelig være forskel på. hvornar de enkelte børn lærer tingene, men sadan er det vel ogsa i folkeskolen, siger Sussie Isaksen.

Ud over det praktiske arbejde i værkstederne. hvor der bade skal arbejdes med værktøj, redskaber og maskiner og med matematik og skrivning, vil der ogsa blive lagt vægt pa børnenes evne til at udtrykke siggennem musik og drama, bøger og digte.



Respekt for andre mennesker

Samlet er det målet, at barnet gennem erfaring og erkendelse skal nå til en personlig værdighed og respekt forandre menneskers ret til værdighed. "Livsduelighed.. er et af nøgleordene i Børneuniversitetets idégrundlag.

- Vi skal helt ud i hjørnerne, hvor bør nene oplever succes og skuffelser. Der med vil de være rustet, så de ikke går i stykker senere i livet, når de møder for hindringer, siger Joan Holm.

Organisatorisk hører skolen til lilleskolerne, men der er i realiteten tale om et forsøg pa at skabe en ny type helhedsinstitution, som med tiden skal dække børn fra to til 16 år. Foreløbig flytter børnehaven ind i en villa på fa brikkens grund, så de 2-5-årige stadig vil være for sig selv. Det er endnu ikke afgjort, om Børneuniversitetet også bli ver for de ældste klasser, men det er indtil videre målet.



Nye folkeskolelov

En pæn del af fundamentet for Børneuniversitetet er også at finde i den nye folkeskolelov. Men hvor den nye skole kan starte på en frisk, hænger folkeskolen fast i de gamle rammer, både fysisk og bevidsthedsmæssigt.

- Det kan undre mig, at folkeskolen ikke i højere grad udnytter muligheden for at arbejde mere procesorienteret og på en anden måde end den kendte. Men det tager tid, og man bliver nok fast holdt af de kendte rammer. Når der sta dig er et ur, der ringer, og et lærerværelse, så bliver det svært for alvor at skabe fornyelsen, siger Joan Holm.

Børneuniversitetet er ikke en færdig model, men et pædagogisk udviklings- center - et bud pa, hvilken vej fremti dens skole vil gå. Foreløbig gælder det for de tre ansatte på Børneuniversite tet om at føre de store idéeer og fine mål ud i livet.

- Nu skal vi ind og bevise, at vi kan det, vi snakker om, siger skoleleder Sussie Isaksen.