Folkeskolen tager fejl

Børn har et naturligt talent for at opdrage og undervise hinanden, men den gevinst har folkeskolen helt overset

Børn får mere ud af at undervise hinanden,
end ved at blive undervist,
for de lærer at tage et ansvar,
og det modner.

Kronik

Førtidspensionist Peter Ole Kvint, Ved Højmosen 24. Hørsholm:

Advarsel: Dette er deprimerede læsning, for skolen præger så mange uskyldige børn hele livet.
Den helt centrale fejl i folkeskolen en at systemet regner eleverne for dumme.

   Rent logisk, så burde de ældre elever sagtens kunne undervise de yngre elever, hvis de ældre elever havde lært noget i skolen.
   Forældres opdragende evner overvurderes. Selv om nogle forældre er meget gode til andres børn, så kan forældrene være så kulrede, med deres egne børn, at de ikke kan give børnene en god opdragelse.
   Trods alle forældrenes gode viljer, så kan yngelpleje instinkterne blokere for al fornuft. Des ældre kvinder er, når de får deres første barn, jo mere fjollede erde ned barnet.

I gamle dage

Folk undervurder groft børns betydning for hinanden, det er derfor, at man ofte høre folk sige: "Det er forældrenes skyld at børne er dårligt opdraget".
Men brugte forældrene mere tid på børnene i gamle dage. Sandheden er, at børnene i gamle dage opdragede hinanden. Det er derfor, at enebørn er vanskeligere end søskendebørn.
En søster eller bror er vigtigere for et barns opdragelse end alle skolelærerne og forældrene tilsammen. Af to søskende så lærer den yngste meget tidligere det, som den ældste kan, fordi børn efteraber hinanden.
Det naturlige for menneskebørn er, at forældrene holder barnet i live, og de ældre børn tager sig af dets opdragelse. Det er derfor, at de små børn har en instinktiv beundring for de store børn. De store børn har også yngelpleje-instinkter over for små børn, det er jo derfor, man har bamser og baby-dukker.
Når det er sådan i dag, at de store elever slår de små elever, så er det ikke fordi, de store synes, at de små er dumme og derfor skal have tæv. Problemet skyldes, at de stores yngelpleje-instinkter tiltrækker de små elever, uden at de store kan finde ud af, at give de små den om sorg, som de store egenligt gerne ville give. Hvis man undertrykker et dyrs instinkter, så bliver dyret normalt aggressivt.

Naturlig adfærd

Når en dyretæmmer forsøger at dressere en hund til at lave et cirkus-nummer, så forsøger han at udnytte dyrets naturlige adfærd. På samme måde burde folkeskolen udnytte børnenes naturlige adfærd.
Den lange barndom er en nødvendighed, for at mennesket kan lære nok til at kunne forsørge et barn. Opdragelse og indlæring var helt livsnødvendigt for fortidens mennesker, det er kun læsning og skrivning, som er nye kunstige opfindelser.

Store og små børn

Hverken forældre eller lærere er lige så gode til at opdrage som store børn. De små ser op til og beundrer de store og lærer dermed automatisk.

Som en søskendeflok

En skoleklasse burde efterligne en søskendeflok med børn i alle aldre og med en faderlig og en modelig lærer. Jo mindre og svagere familien bliver, jo stærkere skal folkeskoles klasser være.
Børn er af erfaring mere motiveret til at blive under- vist af andre børn end af voksne, det er fordi de små elever ser op til og beundrer de store elever, måske per instinkt.
Samtidigt er det sådan, at elevens sympati for underviseren er det vigtigste for al undervisning. Og derfor bur de eleverne undervise hinanden i grupper på seks elever, hvor af en eller to under viser de andre elever. Seks er af sociale grunde den optimale gruppe mennesker.

Teenage-instinkt

Der er et instinkt i teenagere, som skal få dem til at gøre oprør, så de kan frigøre sig fra forældrene og skabe deres eget, selvstændige liv. Selvom en lærer føler sig utroligt demokratisk, så føler eleverne, at læreren er en dominerende voksen. In stinkterne får derfor eleverne til at angribe læreren på skift, og undervisningen ødelægges.
Selvom en lærer føler sig utroligt demokratisk, så føler eleverne, at læreren er en dominerende voksen. Instinkterne får eleverne til at angribe læreren på skift, og undervisningen ødelægges.

Som en rød klud

Skolelærer-rollen får læreren til at stå for eleverne som en stor, rød, blafrende klud overfor en flok rasende, olme tyre. Det er derfor mere hensigtsmæssigt, at det kun er elever, som underviser elever i tretten års alderen.
Det vigtigste ved at sætte eleverne til at undervise er dog, at eleverne lærer mere ved selv at undervise, end ved at blive undervist. Man husker bedre, det man har undervist i end det, man er blevet undervist i. Lærer-rollen lærer eleven at tage et ansvar, det modner eleverne at undervise. Thi for at lære at tage et ansvar for sig selv, så må man først lære at tage et ansvar for andre.
Man siger, at den, som lige har lært noget, er den bedste til at lære det videre, da det er nemmere at forstå elevens tanker, når man selv for nylig har tænkt de helt samme tanker. Man kan også sige det på en anden måde. Når en voksen skal undervise børn, så er den voksne nød til at tale ned til eleverne, derved kommer den voksne nemt til at ramme for lavt, så eleverne føler, at læreren ydmyger og latterliggør eleverne. Eller også underviser læreren i et alt for højt niveau, så undervisningen går helt hen over hovedet på eleverne.
Når de større børn underviser, så rammer de præcist de yngre elevers niveau helt automatisk.
Skoleeleverne lærer mere familiekundskab ved at lege forældre med rigtige levende børn end ved at læse nok så mange tykke bøger om familiekundskab.
Når det er så indlysende rigtigt at lade de store børn tage sig af de små, så må man undre sig og spørge, hvorfor de små i dag har så lidt at gøre med de store børn. Svaret er, at traditionen er hårdere end en diamant og stærkere end selve den sundeste fornuft.

Ikke sidde stille

Det næst værste problem i folkeskolen må være der, at børn ikke kan sidde ned og lære i mere end 10 minutter, fordi hukommelsen slår fra, og ryggen falder sammen, så børnene får varige men.
Menneskets indlæring er bygget til, at man skal løbe rundt og lære at finde rødder, fange dyr og finde føde. Undervisning er en kunstig opfindelse,
som skal virke sammen med den naturlige indlæring, for at børnene kan lærer noget.
Man kan godt fordoble den tid, hvor børnene kan lære fra 10 til 20 minutter, hvis man tager børnenes krop med i undervisningen. Man skal øge eleverne kondition og sikre sig, at de har bevæget sig kraftigt, så deres puls er høj, inden de sætter sig ned. Også skal eleverne røre ved hinanden, kramme og kysse. for at holde pulsen høj i længere tid.

Ingen skoleskemaer

Folkeskolen er nød til at tage kroppen med i undervisningen, hvis børnene skal kunne lære noget.
Et skoleskema er den mest elendige måde man overhovedet kan tilrettelægge en undervisning på.
I stedet for tre timer hver uge, så kunne man have en time hver uge i fire uger og så et kursus på 11 timer i den femte uge. Kurset opbygger viden, og de fire repetitions timer vedligeholder den opnåede viden.
Samtidigt kan elevens hjerner højst klare to fag hver dag. I dag kan eleverne have seks og syv forskellige fag på en enkelt dag, hvilket er totalt forvirrende for eleverne og meget hårdt for lærerne.
Helt galt går det, når eleverne har engelsk og tysk lige efter hinanden. Elevernes hjerner rører de to sprog sammen til en slags kaudervælsk, så de resten af livet kommer til at bruge tyske ord på engelsk og engelske ord på tysk.

Diktatur

Når der er så mange helt grundliggende fejl i folkeskolen, så er det med vilje.
Folkeskolen er nemlig grundlagt i 1811 da Danmark endnu var et enevældigt kongedømme. Kongen ønskede tro og hengivende undersåtter, læs: Diktatoren ville have nogle slaver, som det var nemt at tyrannisere.
Uden det gamle tyske skolesystems kæft, trit og retning ingen Hitler og nazisme eller et beton-kommunistisk Østtyskland.
Et demokratisk samfund har behov for et totalt anderledes skolesystem - ikke et diktatur. Diktaturet kræver underkastelse og demokratiet kræver modenhed.