INFORMATION LØRDAG-SØNDAG 3.-4. JUNI 1989 side 6

Skolen på hovedet

De færreste danskere kender Friskolen 70 på Gartnerivej i København. Ikke desto mindre er den verdensberømt i den pædagogiske debat.  Den bryder med alle de gængse I skoleprincipper -- har eksempelvis ingen klasser, underviser i ét, stort rum og lader børnene selv styre indlæringen efter lyst, motivation og modenhed.  Her fortælles om det pædagogiske eksperiment, hvis holdning er, at det er børnenes pligt at administrere deres egen skole

Af HANNE DAM

Den tungeste straf, der kan tildeles et barn på Friskolen 70, er at blive tvunget til at blive hjemme fra skole næste dag.

  Friskolen 70, der engang hed Bagsværd Ny Lilleskole, er virkelig »skolen på hovedet.« En overordentlig anderledes skole, hvor der f.eks. ingen klasser eller faste grupper er.  Hvor børn og lærere befinder sig i et stort rum, og hvor der udelukkende læres efter lystprincippet.

Storrumet
FABRIKSHAL -- skolen er ikke så smukt indrettet, men det er praktisk med ølkasser.  I baggrunden sidder Rasmus Hansen, skolens tidligere leder       (foto: Ernst Nielsen)

  Dette pædagogiske eksperiment, der -- viser historien -- til skeptikeres undren har fostret både HF'ere og studenter -- ligger på Gartnerivej i København.  Indrettet i en gammel fabrikshal på i alt 800 kvadratmeter.  Storrummet sluger de 500 -- bibliotek, gymnastiksal, musikrum og træ- og metalværksteder resten.

  Tilbuddene i storrummet larmer én i møde i en stor fristende masse.  Der sys, laves ler, spilles teater, slåes flik flak osv. osv. Alle regne- læse- og aktivitetskroge er indrettet med let flytbare ølkasser, så hele baduljen kan ommøbleres med et snuptag.

  Denne ikke påfaldende æstetiske, men nyttige indretning giver mulighed for at omsætte de ideer i praksis, som i sin tid fik en del af lærergruppen fra Den lille Skole i Gladsaxe til at bryde ud: Det åbne plan betyder, at der kan arbejdes på tværs af alder. Og ikke mindre vigtigt: Efter interesse.

 

Nysgerrigheden driver værket

  »Vi mener, det er lysten og nysgerrigheden, der driver indlæringen.  En af vores gamle læresætninger hedder, at det er børnenes ret og pligt at administrere deres egen skole.  Det vil sige, at vi lader børnenes behov være styrende for, hvad og hvornår de lærer,« siger en af skolens lærere, Ane Sørensen.

  Undervisningen foregår i grupper, som man melder sig til eller selv foreslår.  Der dannes grupper, når en eller flere elever ønsker at vide noget om et emne eller lære et fag.  Men læreren kan også selv sætte grupper i gang, når han eller hun vurderer, at der er behov for det.

  Det kan dreje sig om en gruppe nybegyndere, der et par timer om ugen tilbydes en egentlig læsetræning, hvad der imidlertid ikke forhindrer den, der bliver fanget af udfordringen, i at arbejde videre på egen hånd.  Det kan dreje sig om et hold større børn, der gerne vil lære at gange.  Eller et endnu ældre hold, der f.eks. vil arbejde med et emne som racisme.

  Ane Sørensen: »Meget af det, børnene lærer, lærer de, fordi de gerne vil kunne det samme som større børn.  Men det betyder ikke, at læreren er en passiv hjælper.  Det er fantastisk vigtigt, at lystprincippet ledsages af et inspirerende og stimulerende miljø.  Lærernes rolle er absolut aktiv.  Det er vores pligt at hjælpe hvert enkelt barn i overensstemmelse med dets udviklingstrin.«

  »Nogen gange går det hele af sig selv, andre gange kan der optræde barrierer, som barnet må have hjælp til at komme over,« siger Ane Sørensen.

 

Fælles rengøring og madlavning

Lige så individuel, indlæringen er anlagt, lige så fællesskabsbetonet er resten af samværet og aktiviteterne på skolen.  Alle børn gør eksempelvis rent i en halv time midt på dagen.  Drenge og piger gør fælles sag, sat sammen i grupper af børn i forskellige aldre.  Det samme hold indgår i frokostordningen.  Børnene køber selv ind og laver frokost hver dag.

  Der lægges stor vægt på lejrture og andre ture, hvor børnene selv er ansvarlige for -- sammen med læreren -- f.eks. at finde dagens høloft at overnatte på.  I teltene og på høloftet lægger de store børn de små i seng og læser højt for dem.  Det er i øvrigt en af stimulanserne for nybegynderne: For selv at kunne optræde i rollen som godnat-læser, er det en forudsætning, at man sætter sig i læsekrogen engang imellem.

  For at kunne skrive indkøbsseddel er man nødt til at kunne stave.  Og for at være i økonomigruppen kræves det, at man kan lægge sammen og trække fra. Ligesom det er praktisk at kunne gange.

  Økonomigruppen har ansvar for indkøb af både mad og redskaber. Regnskabet føres på en stor tavle, så alle hele tiden har overblik over, hvad der er tilbage.

Skolemødet tager beslutningerne

  Det overordnede organ, skolemødet, tager alle vigtige beslutninger. Børnene argumenterer her for deres synspunkter på linie med lærerne.  Til gengæld har forældrene accepteret at blive tildelt rollen som ytringsberettigede, ikke beslutningstagere. Friskolen 70 styres af brugerne, det vil sige lærere og børn.

  Ane Sørensen: »Essensen er, at det for vores børn ikke bliver et chok at komme ud i samfundet.  De er vant til at tage sagen i egen hånd, vant til at organisere deres eget liv. De kender sig selv og ved, at de kan, De er vant til at tage initiativer, og hvis de oplever en situation, som er utilfredsstillende, vender de det ikke indad og siger: »Gud, det er mig, der er noget i vejen med.«

  På samme måde håndterer børnene indbyrdes konflikter.  Friskolebørnene opfordres og får hjælp til at rede de knudrede tråde ud.

Kunsten at
lære at læse

  Når børnene begynder på skolen, er de mellem 6 og 7 år og tyer ofte til den stille læsekrog, fordi storrummet i første omgang kan virke forvirrende.  De styres dog også af omgivelsernes pres, selv om de fleste børn også selv brænder efter at kunne kunsten.

  »De værste eksempler jeg har haft er forældre med høj intellektuel status, der ikke kan forstå, at lille Peter ikke kan læse, når han nu går i skole.  Alle -- tanter og bedsteforældre -- har jo også sagt til ham, at han nu skal i skole og lære at læse,« fortæller Rasmus Hansen, 73, der er tidligere leder af Friskolen 70 og ofte refereres i den intemationale pædagogiske debat, specielt i USA, for sine utraditionelle indlæringssynspunkter.

  »I folkeskolen forventer man, at man kan sætte alle børn ned og lære dem at læse samtidig.  Det er umuligt,« siger han.

  »Børnene har forskellige forudsætninger, familieforhold og sociale relationer.  Det betyder kolossalt meget, for det at lære er en vanskelig sag. Vanskeligere for nogen end for andre.  At stemple et barn som en, der »ikke kan« tidligt, er en dødssynd, så derfor er det vigtigt ikke at starte med indlæringen, før der er en rimelig mulighed for, at børnene kan.  Nogen er først modne til at lære at læse i 10 års-alderen, specielt drengene,«

Kunsten at lure
om barnet er modent

-- Hvordan ser man om et barn er modent til f.eks. at lære at læse?

  »I det øjeblik barnet er faldet til på skolen -- leger med de andre børn, arbejder på værkstederne osv. -- og er blevet bevidst om sig selv i forhold til de andre børn, så kan man gå i gang.  Børn er jo nogle små egocentrikere, som kun tænker på mig.  Det skal der løsnes op for« siger Rasmus Hansen.

  Han har en lille, hjemmelavet prøve, han bruger på børn, han er i tvivl om: Han kigger på dem i rytmik. Specielt en bestemt leg, hvor to grupper børn placeres i hver sit hjørne af salen og bliver bedt om om at krydse hinanden uden at støde sammen.

  »De børn, der kan det, er bevidste om andre.  Og så er der en mulighed for, at de også kan lære for sig selv,« siger Rasmus Hansen.

  -- Kan du selv forstå logikken i øvelsen?

  »Ja.  For at kunne gå i gang med en så vanskelig opgave, som det er at lære at læse, er det nødvendigt at hvile i sig selv.  Du ved selv, at hvis man skal holde et vanskeligt foredrag, så går man hjem og drikker kaffe, ryger lidt og først når man er i balance, kan man skrive noget.«

 

Om selv at overtage styringen

  På Friskolen 70 er lærerens projekt først og fremmest at »lære børnene at lære.«

  »Jo mere en lærer underviser med stort U, jo mindre tid har børnene at lære noget fornuftigt i.  Lærerens opgave er at fornemme, hvornår barnet er rede og så være til rådighed.  Læreren er et værktøj, ligesom høvlen og saven på værkstedet,« siger Rasmus Hansen.

  Hvis man spørger børnene på Friskolen 70, om hvem der har lært dem at læse, vil de fleste svare, at det har de lært sig selv.

  Ane Sørensen: »Børnene føler selv, de har magt over deres indlæringsproces. Det foregår meget forskelligt. Næsten ingen følger bogen fra a til z. De opdager måske, at de kan sætte nogle bogstaver sammen og arbejder så viderederfra.«

  »Hvis læsningen består i at opdage, at man kan noget og ikke i, at nu siger lærerne vi skal læse -- hvis ansvarligheden ikke kan kobles over på et bestemt tidspunkt eller en bestemt lærer, men barnet får den ansvarlighed ind i sig selv, så er det jo mig, der lærer mig selv at læse.  Og så øver man sig hele tiden -- i bussen, alle vegne.«

 

Skolen uden bundfald

-Ideen med at undgå faste grupper omkring indlæringen er bl.a. ønsket om, at børnene ikke i årevis skal konkurrere og sammenligne sig selv med en bestemt gruppe andre børn.

Rasmus Hansen, der har været hælpeklasselærer i folkeskolen i 20 år, er stolt af at kunne sige, at Friskolen 70 ingen tabere har.

  »Med det konkurrence- og klassesystem, man har i folkeskolen, skal der jo komme et bundfald,« som han bemærker.

  Fidusen er afluret af de københavnske bistandskontorer.  Hvad kommuneskolerne ikke kan klare af vanskelige børn -- børn, der f.eks. har været på observationshjem og hader voksne klarer Friskolen 70.  Her er der også rum til Vanskelige børn, ikke mindst takket være de øvrige børns overskud.

60 pct. får en højere eksamen

  Børnene på Friskolen 70 erfarer så godt som allesammen, at det kræver måneders hårdt slid at arbejde sig over i en almindelig skole, idet friskoleeleverne på visse områder ikke er »på niveau«.

  Men Rasmus Hansen refererer gerne en lille spørgeundersøgelse, han har gennemført til beroligelse af forældre og andre, der tror, at børn aldrig vil lære at læse og regne, hvis de ikke blev tvunget til det: Af 60 tidligere elever havde de 35 taget HF eller studentereksamen, og 18 var færdige på universitetet eller anden højere læreanstalt,

  »Men det interesserer mig i og for sig ikke så meget som de programmerede tabere.  Fra dem lyder det samstemmende, at det, de har lært, er at kende sig selv og at arbejde sammen med andre mennesker.  De er menneskeligt set blevet så stærke, at de har lært at tage imod de øretæver, de løber ind i. Ligesom de har fået evnen til at søge og få et job.  De klarer sig på arbejdsmarkedet.«

  I På en almindelig skole ville de, elever, Rasmus Hansen snakker om, være henvist til specialklasser.

  »Den styrende ide her på skolen er, at børn ikke skal presses til at være små voksne, men skal have lov til at være børn i årene fra 7 til 14.  For på den måde at modnes til at være voksne,« siger Rasmus Hansen.

 

En forælder og en lærer om skolen

  Information har spurgt en forælder, Solveig Rump, hvorfor hun valgte en så usædvanlig skole til sine to døtre på 8 og 12 år.

  »Hvis de kan lære ansvarlighed for sig selv og hinanden og bytte den ud med de intriger, vi så ofte ser mellem piger, så synes jeg, det er en god start.  Resten skal de nok selv finde ud af,« mener hun;

  Om som lærer at foretrække Friskolen frem for folkeskolen siger Ane Sørensen.

  »Det er, fordi det er en dejlig oplevelse at lære børn noget, når de har lyst. Den indlæring kan de i modsætning til den, man bare fyrer af fra tavlen for halvdøve ører, have gavn af resten af livet.«

  »Så er jeg her også, fordi jeg har lyst til at være sammen med børn i stedet for at være ansvarlig for dem og bestemme over dem.  Jeg har lyst til at bestemme sammen med dem.«

  -- Og det er din erfaring, at børnene godt selv kan administrere at lære noget?

  »Hovedparten kan.  Så er der en gruppe, hvor vi må sørge for at tilrettelægge arbejdet, så de f.eks. får læseundervisning om morgenen, når de er friske.«

  To gange om året gennemgår lærerne på heldagsmøder samtlige elever for at diskutere, hvor børnene står udviklingsmæssigt, og for at orientere hinanden om, hvor de står i de forskellige fag.

  På Friskolen 70 har man et bredt klientel af børn, idet skolepengene sættes i forhold til forældrenes socialindkomst.  I gennemsnit betales der knap 600 kr. for et barn om måneden.