Artikler Børneskolen


POLITIKENS KRONIK SØNDAG 23. JANUAR 1983

 

En fuldtidsskole?

Af NILS BRØNHOLT

Lav skolen om til en regulær arbejdsplads, skriver sognepræst vedhelsingør domkirke Niels Érønholt i dagens kronik. Det lokale forsøg, der omtales i kronikken, fandt sted i Ballerup. Det er bl.a. her, kronikøren har leert unge mennesker at kende. Unge mennesker, hedder det, både kan og vil arbejde 40 timer om ugen -- ligesom andre mennesker, hvis det forekommer dem at der er mening i det.

SOM PRÆST i en socialt set på flere måder vanskelig by har jeg gjort den erfaring, at unge i alderen 14-15-16 år generelt alligevel virker mere modne, målbevidste, ansvarsbevidste, positivt kritiske, selvstændige og velorienterede, end jeg husker at have oplevet dem på noget tidligere tidspunkt -- inklusive den årgang, jeg selv tilhører.

  Og dog er der problemer med de nævnte årgange, vel også flere end den nedslående udsigt til arbejdsløshed berettiger til. Jeg tror, at mange af dem ville løses, hvis men i højere grad betragtede og behandlede de unge som voksne.

  En 8. klasser kan have en besynderlig hverdag. Den kan f.eks. forme sig således: mandag til fredag går han i skole fra otte til fjorten, i mange fag inderlig uinteresseret, for fagligt, pædagogisk og socialt betragtes og behandles han stadig på mange måder som et skolebarn, der desværre er blevet noget stor. Efter skoletid går han på arbejde, han har et job, der beslaglægger resten af eftermiddagen, som avisdreng' bybud, kiosk- medhjælper, tankpasser eller lignende, og det er her, han bruger sin psykiske og fysiske energi. For det er hans arbejde. Eventuelle velmente forældrespørgsmål om, hvorvidt det nu ikke går for meget ud over skolearbejdet, forekommer ham meningsløse -- for skolen er jo hare noget, der sinker (hvis man da ikke allerede har planlagt en karriere, der kræver en vis karakter-kvalitet). Efter arbejdstids ophør kommer dagens anden hovedbeskæftigelse: - én eller anden form for fritidsvirksomhed -- hvad enten det nu er fodbold eller noget het andet -- eller også (forbavsende nok) aftenskolen. Efter gemyt udfylder han de eventuelle huller i denne hverdag med tilfældige ophold ved grillbarens automatpark.

  På den anden led hakkes hans tilværelse i bidder. Weekenden kommer _- hvor han i det omfang han ikke har sørget for at få et job eller fritidsbeskæftigelse der også er i funktion lørdag-søndag -- mere eller mindre frivilligt er tvunget til at være social i sin familie, hvis andre medlemmer han efterhånden i øvrigt kun har lidet eller intet at være fælles om med. Og ofte føler han, at de anakronistiske skoleferier fungerer som en slags forvoksede weekender.

  Dette er ikke et angreb på folkeskolens lærere. Nej, det er tværtimod forbavsende, så energisk og idealistisk en indsats mange lærere gør for at redde skoleforløb, der i virkeligheden er håbløst dårligt konstrueret. Der er vel knap nok nogen fag, der er mindre krævende end tidligere, nogle fag er mere krævende, samtidig med at der skal være plads til de demokratiske processer, og samtidig med at antallet af skoledage på skolen sættes ned, og samtidig med at lektionerne (nogen kalder dem mærkeligt nok stadig 'timer') efterhånden er af en sådan korthed, at det næsten må føles som en fornærmelse af ethvert fagligt interesseret

Fotografiet viser dagens kronikør, sognepræst Niels Brønholt, Helsingør domkirke, i færd med at vie to unge. Billedet er taget af fotograf Jens Dresling, Helsingør Dagblad.
menneske, lærer eller elev. Jeg misunder ikke den idealistiske lærer, der ønsker at gøre sine elever interesserede i sit fag, og som derfor må spurte i frikvartererne og overspringe enhver form for almindelig ikke-faglig menneskelig kommunikation ved lektionens begyndelse og slutning for at få en chance for at have en lektion (en 'time') på hare lidt mere end 30 minutter!

 

PÅ DENNE baggrund foreslår jeg, at man prøvede at overveje et nyt princip for folkeskolens ældste klassers skolegang,. nemlig at den planlægges og foregår på den forudsætning, at skolegang er et arbejde, der normalt udløres inden for den normale arbejdstid, og med den normale arbejdsuges timetal - altså p.t. 40 timer (ikke lektioner) om ugen - samt med det normale antal arbejdsdage på årsbasis, dvs. kun med det antal ferie- og fridage, som andre i et 'normal-job' har.

  Forslaget går ikke ud på, at den form for skolegang, vi har i dag, blot bevidstløst skal udvides -- det er selve måden at gå i skole på, som skulle ændres.

  Jeg vil påstå, at det er indlysende for enhver, der kender unge i den nævnte alder, at de kan arbejde i 40 timer om ugen (ligesom andre mennesker) og at de i grunden også gerne vil, hvis der forekommer dem at være mening i det.. For slet ikke at tale om, at de af dem, der udfører det hjemmearbejde, der bliver dem pålagt, i mange tilfælde har mere end en 40-timers arbejdsuge. Med en kontinuerlig otte timers arbejdsdag på skolen skulle eleverne naturligvis ikke kunne pålægges hjemrnearbejde. Ved planlægningen af dagens forløb med de enkelte fags placering og tidskrav skulle man tage højde for, at det stykke arbejde der skal gøres, bliver gjort på stedet, her og nu. Nøjagtig som det ville være udenfor skolens mure.

  Det må være muligt for erfarne pædagoger at kunne skønne rimeligt om, hvad de enkelte fags krav betyder rent tidsmæssigt -- hvis ikke, ville det være en indrømmelse af, at man giver lektier for ud i den blå luft. Og det vægrer jeg mig ved at tro.

  Tag fantasien til hjælp og prøv at forestille dig en skoledag, hvor der ikke er nogen klokke eller brummer eller hyletone i højttaleranlægget, der bryder ind og sætter en myretueagtig styrten omkring i gang hvert 45. minut... En skoledag, hvor ét hold med sit fag havde fire timer og et andet hold med sit fag halvanden time, mens andre elever igen måske er i gang med et selvstændigt stykke arbejde i bibliotek, læsesal eller værksted... En skoledag, hvor eleverne kunne nå at få en ordentlig fodboldkamp i faget idræt, tilmed nå at blive varmet rigtigt op til kampen og få en ustresset stund i omklædningsrummet efter kampen... En skoledag, hvor en lærer kunne komme afsted med at vise en lang film uden først at skulle ud og lave skemaravage... En skoledag, hvor man kunne tillade sig at gå i gang med et krævende projekt på værkstedet.. En skoledag, hvor musiklæreren kunne nå både at få instrumenterne stemt og at undervise... En skoledag, hvor lærerne kunne tillade sig uden varsel at foretage en ekskursion, fordi de vidste, at eleverne skulle stå til disposition i otte timer... Og måske ikke mindst: en skoledag, hvor eleverne efterhånden vænnes til at klare et stykke arbejde med sammenhæng og mening i -- uden et konstant argusøje fra katederet -- men også fordi de ved, at når de forlader skolen, så har de fri.

 

FRA den undervisningsmæssige (centrumsdemokratiske) højrefløj har der i de senere år lydt nogle toner, der har forekommet mig som omkvæd at have en påstand om, at skolens problemer snart ville være løst, hvis bare der var mere disciplin, flere eksaminer osv. Men det er ønsketænkning. Stokkelgulerodsmetoden kan hverken skabe arbejdsiver eller faglig glæde. Den kan der imod sagtens få elever til at foregive arbejdsiver, fedte for læreren og snyde durkdrevent. Ægte arbejdsiver og faglig glæde skabes af kvaliteten og relevansen af det fag, man beskæftiger sig med, samt naturligvis kvaliteten af undervisningen. Men både kvalitet og relevans er blevet forrådt, ved at undervisningstiden er blevet udhulet, samtidig med at den undervisningspligtige alder er blevet forhøjet.

  Det skal lige indskydes, at det er interessant at forestille sig, hvad det ville betyde studietidsmæssigt (og dermed også samfundsøkonomisk), hvis det samme arbejdstidsprincip blev gennemført helt op på universitetsplan -- også selv om man endelig indførte studieløn.

 

MEN tilbage til folkeskolens overbygning. Der er områder uden for skolemurene, der ville blive berørt af en overgang til 'normal' arbejdstid for skoleelever.

  Det ville formodentlig de, at langt færre elever tog småjohs som tidligere nævnt. Det ville være, synd for dem, at de skulle miste disse ekstra lommepenge (og i nogle tilfælde betydeligt mere). Men... er der i disse tider ikke andre, der har langt mere brug for disse jobs? En arbejdsgiver vil vel almindeligvis hellere have en 16-årig til et job af denne art end en efterlønsmodtager eller husmor, der er nødt til at supplere husholdningspengene -- simpelthen af lønmæssige grunde. Hvis det forholder sig således, kunne man jo lave en tilskudsordning -- det er set før.

  Eleverne ville savne deres ekstraindkomst. Men hvorfor ikke begynde en uddannelseslønordning ved at give alle elever et mindre månedligt beløb til lommepenge? Sådan en elevløn eller lommepengeudbetaling ville også give en sanktionsmulighed til de skoler og lærere, der har brug for det.

  Aftenskole- og fritids- undervisning i det hele taget kunne tænkes at blive berørt derved, at de fik mindre søgning. Men ville det egentlig ikke være en fordel, hvis man fik noget af det, der foregår i aftenskolen, ind i dagskolen? Jeg tror, at aftenskolerne ligger inde med en erfaringssum og en lærer-ressource, som folkeskolen i høj grad kunne drage fordel af.

  I en vis udstrækning er der vel også nogle fritidsorganisationer, der har en del af deres virke i eftermiddagstimerne og som derfor ville blive berørt (jeg er selv leder i én af dem). Men man ville kunne lære at leve med det, for det er trods alt viffigst for alle parter på lang sigt, at folkeskolen har den højst mulige kvalitet overhovedet.

  Et mere ømt punkt er formodentlig lærernes arbejdstid. Hvis det er således, at den største ulempe eller belastning ved at være lærer er den stressede undervisningssituation, så skulle mit forslag om en normal 40-timers uge imidlertid være til fordel også for lærerne, der selvsagt i så fald heller ikke skulle kunne pålægges hjemmearbejde. Og en fordel ved at indføre et 'normalår' også for lærere kunne være, at man derved banede vejen for, at de kunne holde ferie og kursusdeltagelse på belejlige og i nogen udstrækning selvvalgte tidspunkter -- ligesom lønmodtagere. Ikke mindst forestiller jeg mig, at der ville blive brug for flere lærere, hvad formodentlig alle andre end medlemmer af 'Fremskridts' partiet kan se en fordel for samfundet i.

 

MAN har allerede lokalt gjort forsøg med en art 'kombi-skole', gående ud på at tage fritidspædagoger ind i skolen og så holde åbent efter normal skoletids ophør. Det er i én forstand et skridt i den rigtige retning - men man opnår ikke, at selve skoledagen med dens faglige timer får en højere kvalitet. Til dette mål er det nødvendigt, at også lærere indstiller sig på en otte-timers arbejdsdag og en 40-timers arbejdsuge (selv om antallet af katedertimer er lavere).

  Det er lige nu et godt tidspunkt at tænke i nye baner på: børnetallet falder, og vi har derfor alle tiders chance £ør at få især ældre skoler nyindrettet, så de blive bruger-venlige arbejdspladser.

  En skole skal have en kantine. Enhver lærer skal have sit eget arbejdsrum, eller i det mindste sit eget arbejdssted med skrivebord, skab, reol etc. Der skal være lokaler med bøger eller værktøj, som eleverne har nøgle til, og hvor de kan arbejde selvstændigt.

  -- Hærværk ... ? Mon ikke tilfældene af hærværk ville blive færre i takt med, at skolerne blev indrettet ud fra et grundsyn om, at de støre elever skal behandles som ansvarlige mennesker? Sådan har jeg i hvert fald erfaret det. Og på en måde forekommer det mig at være et langt værre 'hærværk', når man giver sig til at nedlægge skoler -- et kortsigtet ressourcespild for at spare, hvad der i den støre sammenhæng må anses for mindre beløb. Det er en ene- stående chance, samfundet har fået ved det midlertidigt vigende fødselstal, en chance til for en gangs skyld at være forud for sin tid m.h.t. folkeskolens fysiske rammer.

  For med eller uden Vesterhavsolie og naturgas -- vort vigtigste 'råstof' er og bliver det uddannelsesniveau, vi har i forhold til andre. Hvad skulle feks. kunne forhindre os i at få et obligatorisk fremmedsprog mere i folkeskolen?

  Dette årti kunne blive 'de gyldne firsere' for folkeskolen!

NIELS BRØNHOLT