Artikler Børneskolen

Vor Ungdom 1890 side 245-248


 

Børn og aviserne.


  Efter at man i lange tider har talt om børns morskabslæsning. er man nu i de sidste år gået fra teori til praxis.  Der er efterhånden udgivet en del børnebøger, der må henregnes til »sund« læsning.

  Jeg sigter herved ikke til de illustrerede udgaver af H. C. Andersens eventyr o. l. -- thi billederne er egentlig kun for voxne --, men jeg tænker på de bøger, der henter deres stof fra kulturhistorie, geografi, historie og lignende fag, som børnene kender fra skolen.  Som repræsentant, for denne retning kan nævnes fru Erna Juel-Hansens fortræffelige bog: »Da de var unge«.

  I en lille artikel i »Vor Ungdom« fra 1884 (2det hæfte) giver skolebestyrer N. Juel-Hansen følgende grundregel for ungdommens morskabslæsning: »Sagen er, og dens Rigtighed skulde indses, at et hvert Fortællings stof, der umiddelbart tjener Undervisning, så stedse skulde forekomme elevernes Privatlekture

  Der er imidlertid endnu ét punkt, der efter min mening bør diskuteres i sammenhæng med dette: børden opvoksende ungdom have uindskrænket adgang til aviserne ?

  Jeg tror ikke, jeg tager fejl i den anskuelse, at der i den langt overvejende del af hjemmene ikke øves nogen kontrol med dagbladene.  De bringes ind i huset, og når de er læste, henligger de til behagelig afbenyttelse af hvem der vil.

  Og børnene lader dem ikke ligge urørte.

  En lille 8 års pige svarede på mit spørgsmål om hun nogensinde læste aviser: »ja, det gør jeg ofte«.  Da jeg endvidere spurgte, hvad morsomt der var i dem, fik jeg det svar, at hun læste om ildløs og tyverier!  Da en uhyggelig mordsag for nogen tid siden var genstand for offentlig drøftelse, så jeg et 10 års barn meget omhyggelig studere en avis, der bragte en detailleret beskrivelse af hvordan mordet rimeligvis var gået for sig og hvordan liget så ud.  Jeg behøver ikke at fremdrage flere exempler.  Enhver der færdes mellem børn vil sikkert give mig ret i, at aviserne også hos dem har et taknemmeligt pub-

  Det skulde synes overflødigt at betone det skadelige heri.

  Hver kan have sin mening om den retning, den moderne journalistik har taget -- ét kan sikkert alle være enige om: opdragende for børn er den ikke.  Det er ikke stedet her at drøfte hvorvidt den megen avislæsning i og for sig er skadelig eller ikke, men det kan ikke stærkt nok fremhæves: aviserne bør ikke uden kontrol falde i børnenes hænder.

  Grundene hertil er mange.

  Thi man kan let tænke sig, hvad det er børnene søger i aviserne.  Alt det pirrende, pikante stof, dagbladene bringer, trænger ind i børnenes fantasi.  Alle beretninger om mord, selvmord, voldtægt, bedrageri o. s. v. sluges med begærlighed af de små læsere, -- og der findes jo ikke én dag, hvor sligt ikke står at læse -- hvad enten det er trykt med store eller små bogstaver.

  Man kunde sige, at ulykken er ikke stor; aviserne læses idag, og er glemte i morgen.  Ja, måske for voxnes vedkommende, ikke for børns.  Børn kan ligge vågne nætter igennem og tænke på et mord og når de ikke tør går igennem en mørk stue, så er det såmænd ikke altid af frygt for spøgelser!

  Man taler så meget om den farlige periode, i hvilken børnenes kønsliv vågner, og med megen føje udviklede dr. Heiberg fornylig i dette tidsskrift, hvilke forholdsregler der burde tages for at ikke tankerne skulde tage en uheldig retning.  Underligt nok -- synes det mig -- glemte han at omtale avisernes skadelige indflydelse på dette punkt.  Desværre hører det jo snart til dagens orden, at der opdages sædelighedsforbrydelser, der synes at blive mere og mere raffinerede og modbydelige.  Og aviserne nøjes ikke med at meddele, at den og den er arresteret, nej, de behandler indgående og med megen fantasi hvordan sagen i alle sine enkeltheder er forløben.

  Måske er dette berettiget, da forældre jo derved kan se, hvordan forbrydelsen er gået for sig, og så kan tage deres forholdsregler, hvis de frygter for at deres egne børn er udsatte for sligt -- som sagt, måske ligger berettigelsen til udførlige referater her, men for børn kan de kun være skadelige.

  Man behøver ikke at drage mere af denne art frem. Avislæsningen rummer også en anden fare for børnene.  Enhver, der har lejlighed til at beskæftige sig med børn, vil have lagt mærke til, at der hos en overvejende del af dem findes en vis mangel på »evne til at læse«, læse således, at de husker det læste lidt længere end til de har »været oppe«.  Mon ikke avislæsningen har en stor del af denne mangel på sin samvittighed?  Dette siges ikke som en bebrejdelse mod aviserne -- de er døgnets og glemmes med det --, men skadeligt bliver det for enhver, der endnu ikke er moden nok til at se forskellen mellem det stof, der skal læses for livet, og det, der læses for dagen.

  Hvad kan man nu fremføre til forsvar for aviserne i denne sag?  Man kan sige, at børnene ikke skal leve udenfor verden, at de skal lære, at der også i deres egen tid sker verdenshistoriske begivenheder, så at de ikke nøjes med de gamle, der fortælles i historiebøgerne.

  Heri har man ganske ret.  Men for det første er det kun de færreste børn, der læser dette stof i aviserne, og for det andet kan denne viden om udenrigske forhold også så erhverves ad andre veje.

  Det kunde f. ex. tænkes, at forældre fortalte deres børn sligt, fortalte dem det på en måde, der var læmpet efter barnets tankegang, eller også kunde historielæreren i skolen udvikle det for eleverne -- noget, han, hvis han er sin opgave voxen, i hvert tilfælde ikke vil undlade.

  Måske vil man sige, at det overhovedet ikke er nogen nytte til at drøfte denne sag. Kan børnene ikke få fat i avisérne hjemme, så får de dem ude, og aviserne selv hverken kan eller skal skrives in usum delphini.  I vore dage kan børn ikke holdes udenfor hvad der står i bladene -- de kan jo se det på reklameplakater på hvert andet Gadehjørne.  Ja det kan ikke nægtes.  Man kan heller ikke forhindre.  at børn udenfor hjemmet hører gemene ord og samtaler, men dog søger man at holde dem borte derfra så meget som muligt.

 Det samme bør man gøre overfor aviserne. Man kan sørge for at de ikke bliver tilgængelige for dem i hjemmet og man kan undlade at snakke om avisernes pikante stof i børnenes nærværelse.

  Derved holdes der dog altid noget igen, og selv om man ikke kan få det bedste, er der da ikke nogen grund til at vrage det næstbedste.

Poul Levin.