Disciplinens skadelige virkninger.

Disciplinens skadelige virkninger.

  Kan der overhovedet blive tale om, at disciplin kan skade? Dertil er der at sige, at de fleste ting har det, man kalder bivirkninger, disciplinen er ikke undtaget herfra, selvom ikke alle tre metoder har lige mange.

I. Jern- eller Militær-disciplinen,

den hårde og ubarmhjertige reglements-disciplin, som herskede i skolerne i gamle dage, og som i det frivillige arbejde er repræsenteret i ,,Boys Brigade´´

  1. Denne form dræber al personlighed og gør drengene til numre eller som nogle siger, til slaver og øjen-tjenere, der, er høflige og beskedne, når lederen er til stede, men som bag ryggen af ham rækker næse ad ham og opfører sig løssluppent og støjende.

  2. Den skaber frygt og trods, som igen bliver spiren til forbryderen. For streng disciplin har ofte ført en dreng ind på forbryderbanen. Læs derom i Cyril Burts Bog.

  3. Hvor militær-disciplinen går ind, der går hygge og naturlighed ud. Der bliver ingen plads for gensidig personligheds-påvirkning, som er så værdifuld -ikke mindst i forholdet mellem voksne og børn.

II. Frihedsdressuren,

Den med de-må-gøre-hvad-de-vil-Princippet, som hos os var repræsenteret i arbejdsskolen og i Norge fandt udtryk i Oslo-Lærernes bog: Ny Disciplin:

  1. Den giver konstant uro og forstyrrelser, så man aldrig kan samle sine tanker til alvorligt og koncist arbejde. De pjattede drenge, får let overtaget her.

  2. Den svage dreng bliver holdt nede kujoneret ganske af de stærkere, der helt har magten, lederen må jo ikke blande sig i drengenes færd: De skal opdrages til selv at ordne deres mellem-værender!

  3. Det er klart, at faren for ulykker og uheld er langt større, hvor denne form for disciplin hersker, da der ikke er samling og overblik, og jo heller ikke skal være det, da det vil forstyrre drengenes ,,naturlige vækst og udfoldelse.

  4. Alle ordentlige drenge bliver hurtigt trætte af en sådan form for samvær, og de går fra foreningen.

  5. Lederen bliver let drengenes legetøj, i stedet for deres opdrager og vejleder.

  6. Folk, der hylder denne form for disciplin, bliver hurtig trætte og nerve nedbrudte. I min drengetid havde vi en sådan leder, der var det bedste menneske, man kunde tænke sig, men han hyldede --- måske af tvungne grunde --- Frihedsprincippet, hvorfor han også tidligt måtte af sted på en anstalt for nervelidende. Vi drenge havde komplet ødelagt ham ved vor alt for udprægede ,,naturlighed.

III. Den kammeratlige, myndige form for disciplin,

som iøvrigt intet navn har, den, hvor man forsøger at opdrage drengene i frihed under ansvar, d.v.s., man må tage følgerne af sine handlinger uden at kny og man må aldrig tilsidesætte hensynet til andre, har for mig at se, ingen skadelige virkninger, men har, netop muligheder i sig for at udvikle den samfunds-ånd, hvori et folk som vi Danske finder det naturligst at leve.

Slutning.

Skal jeg til sidst samle nogle ting om disciplin i almindelighed, må det være dette: Gå aldrig slavisk frem efter en metode, men prøv at finde Deres egen form for disciplin, og vær frem for alt,ikke bange for at skifte lidt fra mildhed til strenghed eller omvendt, hvis situation,en kræver det.

Principryttere duer ikke som opdragere af levende mennesker- man må kunne ,,tage enhver situation, som den kræver det. uden skelen til reglementer, og vedtægter. (En ,,overmoralsk skal måske skældes ud, og en tyv opmuntres !)

To ting bør man under alle omstændiheder ikke glemme.

  1. Det er levende, påvirkelige sjæle, vi har med at gøre, der alle mere eller mindre er et produkt af deres omgivelser og derfor kræver indgående studium for at kunne forstås og hælpes.

  2. Den gamle sætning: Hellere mindre populær end mindre respekteret!