Indledning.

Indledning.

Den disciplinære situation i vore foreninger.

  Det kan desvære ikke nægtes, at det er rent galt mange steder med evnen til at holde disciplin ved møder og på ture, og netop derfor har man ønsket nogle instruktive foredrag om, hvordan man kan holde disciplin, for at arbejdet for guds rige kan få så gode kår, som det både fortjener og behøver.

  For ikke at en og anden skal tænke, at det vist er overdreven tale, når man vil påstå, at det står sløjt til med det disciplinære iblandt os, må jeg hellere komme med nogle eksempler hentet fra foreninger ud over landet.

Eks. 1. I et stort og flot månedsblad finder man følgende opsats:
 
Ønsker for det nye år:
  1. At I (drengene) lader være med at komme en hel eller en halv time, før der er møde. Et kvarter før er nok.
  2. At de andre pæne mennesker, der kommer her på KFUM (der kommer andre end jer!), ikke risikerer at blive væltet af de drenge, der ligger og slås på trappen, eller få deres trommehinder ødelagt af de drenge, der skriger og råber. Vent med at gå ind, til at jeres leder kommer!
  3. At lokaler og inventar må minde mindre om Waterloo efter slaget samme steds, end det tit er tilfældet, når der har været møde!
Eks. 2.
I X-by beskød drengene lederne med papirkugler under hele mødet, og for at beskytte taleren mod overlast placerede man en leder på hver side af ham. At drengene snakkede højt indbyrdes, fra de kom til de gik , nævner jeg kun for fuldstændighedens skyld. (Efter mødet blev taleren gjort opmærksom på, at det havde været et af deres bedste og ,,roligste møder i lang tid --- sidste gang blev der vist 15 drenge ud !!)
Eks. 3.
I en anden forening er det skik at beskyde ikke blot lederne, men aftenens foredragsholder med papirkugler, ligesom man under andagten får et par drenge til at gnide på de fugtige ruder.
Eks. 4.
Et sted her i byen var det almindeligt ved store fester, at anden-præsten førte højlydt samtale med de unge, mens der blev talt fra talerstolen, hvilket jo bevirkede almindelig uro og snakken-med over hele salen.
Eks. 5.
For et stykke, tid siden lukkede man en ungdomsafdeling, fordi man ikke kunne styre drengene.
Eks. 6.
Ved et stort ungdomsstævne anmodede man diskret taleren om selv at sørge for ro og orden, hvis der som sædvanlig skulle blive forstyrrelser under talen. Hyggelige udsigter at gå på talerstolen med. synes De ikke?

  Lad nu disse afskrækkende eksempler være nok! Der kunne nævnes utallige andre, men vi skal videre i programmet. Jeg kan dog ikke lade være med at nævne for Dem, hvordan et helt lands sekretærstab kan se på spørgsmålet om ro. For en del år siden var alle Danmarks fastlønnede sekretærer samlede til en lejr på Møgelø. Ved den lejlighed drøftede man disciplinen på sommerlejr og idrætsbane. Jeg husker tydeligt hvordan man fastslog, at det var umuligt at, skaffe, ro på en sovesal den første og sidste nat på en sommerlejr! (Hvordan tror De så, det gik med alle de mellemliggende nætter? --- ) Ligeledes påstod man, at det var ugørligt at få ro og stilhed på en fodboldbane på træningsaftenerne. Når sådanne påstande sidder fast i ungdomsarbejderes bevidsthed, er del ikke underligt, at der ,enkelte´´ Steder er ,,lidt´´ uro ved møderne.

  Det var uroen. Hvis vi så vilde undersøge, hvordan det står til med drengenes rygning i foreningen, så kommer vi til et lige så sørgeligt resultat. Man har faktisk mange steder opgivet at forbyde drenges rygning på foreningens grund. Her tror jeg nok, Jyderne er de værste. --- Tænk engang over, hvad der ligger i en sådan falliterklæring over for vort lands store drenge. Hvad bliver det næste, de skal have lov til ved møderne?

  Læg nøje mærke til, at alle eksempler, jeg her har trukket op, er udtryk for en daglig tilstand, man kunne måske endda sige, en normal tilstand i visse foreninger, og ikke en aften, hvor man har været så uheldig at få en urostifter med. Det er det, der er så deprimerende. Det er det, der er så farligt for hele vor bevægelse, og det er det, vi skal se hurtigst muligt at råde bod på ved at råbe et vagt i gevær, at der må blive gjort noget positivt for at få ondet rykket op og udryddet.

  Lad os forsøge at hjælpe hinanden til at finde udveje til oprettelsen af en bedre disciplin i KFUM's drengearbejde i de kommende dage, og lad os sige det til hinanden, at også her gælder det, at ved bøn og arbejde skal det velsignes og lykkes, Gud til ære og vore drenge og os selv til gavn!

  Opgaven er i sig selv vanskelig, idet alle vore naboer - selv skolen - befinder sig i en lignende situation, så strengt taget kan problemet disciplin ikke løses tilfredsstillende af KFUM alene - alle opdragende faktorer, som hjem, skole, arbejdsplads og forening bør under en eller anden form hjælpes ad.


NÆSTE SIDE