Hvordan skaffes disciplin?

Hvordan skaffes disciplin?

    Ligesom der er flere former for disciplin, er der naturligvis også flere metoder til at opnå disciplin. Der bedste metode er den, der ikke mærkes som metode. Hvis De kan holde disciplin, uden at drengene mærker det eller overhovedet tænker på, at der holdes disciplin, er De, lidt at en pædagog. Det må være enhver leders mål at nå til et sådant,naturligt og godt forhold til drengene, at det hele ligesom går af sig selv uden disciplinære problemer.  Så langt kan man praktisk talt godt nå, og hir man een gang nået det, vil ens ,,rygte" sørge for, at man også i fremtiden kan holde disciplin uden vrøvl.
    I det følgende, taler jeg om to former, for at opnå den gode disciplin, den indirekte og den direkte håndhævelse.


I. Indirekte håndhævelse af disciplinen.

  Af al opdragelse er den indirekte, den umærkelige, den bedste og den mest virkningsfulde i længden. Dens princip erikke at rette og kritisere til enhver tid og ikke at straffe, men tværtimod opmuntre, forstå og ad omveje indprente, hvad man ønsker indprentet.

  Lad mig her nævne tre eksempler på, hvad jeg, forstår ved indirekte opdragelse.

  1. En Far havde utallige gange bedt sin store søn om at rette, ryggen, ja, han havde endog skændt påham og lovet ham klø, hvis han ikke lystrede. Der ikke lang tidpå denne måde, og faderen blev træt før sønnen,hvis ryg blev rundere og rundere. Efter lang tids spekuleren fandt faderenen dag på noget nyt. I stedet for at vise sin utilfredshed med sønnensryg begynte han at tale om hans bryst. - Véd du hvad jeg har gåetog lagt mærke til? - Nej fader - Du har jo et ganske ualmindeligmandigt bryst, har du ikke ogsåa selv lagt mærke til det? Drengen så uvilkårligt ned ad sig, og bogstavelig talt fra samme øjeblik begyndte han at løfte brystet frem i lyset - og ryggen rettedes af sig selv.

  2. En præst mærkede til sin store sorg, at hans søn var begyndt at tvivle på den levende Gud os diskutere hans eksistens. Han var klar over,at bebrejdelser og irettesættelser intet vilde nytte her; derfor tog han lige så stille drengen under armen en dag og gik en langtur med ham. Og mens de talte sammen fik præsten sagt til ham: Hør, min dreng, der er en ting, jeg har lagt mærke til hos dig i den senere tid --- Drengen begyndte at sætte sig i forsvarsstilling, han vilde nu ikke lade sig overtale, han vilde have lov til at have sit eget ,,personlige" standpunkt i fred --- og det er, at du er begyndt at blive noget mere selvstændig og mandig, end du har været før. Du er ved at få dinegen mening om tingene, og det er altid gode tegn på udvikling og vækst! Den vending havde drengen ikke ventet, og hans kamp-iver kølnedes,da Faderen så sådan på det, og de fik en fornufig og rolig samtale om forholdene, hvorved de kom til en slags forståelse med hinanden, hvorudfra de senere kunne finde tilbage til den Gud, der engang havde været deres fælles glæde og oplevelse.

  3. Da jeg som ung seminarist gik på en skole for at uddanne mig til gymnastiklærer, fik jeg før den alllerførste time at vide, at en dreng, som blev kaldt krølle, skulle have tre ,,striber"[=treslag med spanskrøret], når jeg havde haft ham i 10 minutter.Det var jeg ikke glad for, det var nærmest uhygligt for mig at skulle starte sådan. Jeg var imidlertid vældig på vagt overfor krølle, og ved den første den bedste lejlighed kaldte jeg ham op, for at han kunne vise os en øvelse, som han efter mit udsagn gorde godt. Krølle kom op til mig men han så lidt mistænksomud --- det var sikkert også første gang i hans syvårigeskoletid, at han blev kaldt op for at vise noget godt. Jeg lod som ingentingog kommanderede ham i øvelsen, så de andre drenge kunne se,hvordan denne øvelse skulle udføres. Da Krølle gikpå plads, var det med ret ryg og en slet skjult stolthed, og fradet øjeblik var der aldrig noget i vejen med ham. Da han forlodsalen sammen med de andre drenge, kom han hen og gav mig hånden tilfarvel, og for fremtiden begyndte og sluttede hver time med, at krølle og læreren ,,stak hinanden på næven".


A. Hvad kan Foreningen gøre?
  1. Ved hjælp af gode traditioner og vaner i foreningslivet, kan man nå langt. Hvor det ligesom ligger i luften, at her opfører man sig godt, er del nemt at holde orden.  Nogle steder ser man i lokalerne skilte, der opfordrer de besøgende til at lade være med at bande --- var del ikke bedre, at hele atmosfæren i foreningen var sådan, at det var utænkeligt, at nogen kunne bande her. På en sommerlejr tog en stor dreng, som var med for første gang, en cigaret op af lommen for at ryge. I det samme siger en af de andre til ham: Er du tosset, det må du ikke her --- Hvem har sagt det? spurgte rygeren. --- Det er der ingen, der har, men det gør man ikke her.

  2. Et meget vigtigt led i arbejdet for god discipliner sammenhold indenfor lederstaben. Hvor alle ledere arbejder eftersamme principper, vil disciplinen indfinde sig af sig selv. Lederne må passe på ikke at irettesætte hinanden, mens drengene hører på det, de må tiltale hinanden ordenligt og vente med at drille hinanden, til de bliver alene.  To ledere må ikke sidde sammen ved et drengemøde.  Ledernes opgave er at hjælpe til med at holde orden, derfor må de spredes i drengeflokken.  Taler drengene nedsættende om en leder, må hans kolleger ikke stå passivt og høre derpå, endsige give drengen ret.  Her må det kendes, at vi holdersammen og søger at forsvare og undskylde hinanden.  Det bedste, derer at gøre i en situation, hvor det kan se ud til, at drengen har ret, er sikkert at få drengen til it opsøge lederen privatog få talt ud med ham.


    B. Hvad kan den enkelte Leder gøre?

    Der findes en ledertype, som har medfødte evner til at holde disciplin, han styrer flokken med øjnene og småvink, og han klarer enhver situation uden vanskelighed. For ham kan dergodt opstå problemer, men i reglen løser han dem uden rigtig at tænke på midler og metoder, det ligesom går af sigselv. Ham vil vi ikke tale om, han skal nok klare sig i livets storme;  men vi vil tale om ham, der ikke har udprægede og medfødte-andlæg for at kunne holde disciplin.  Kan man i det hele taget læreat holde disciplin?  Ja-og atter: Ja - man kan!!  Men det koster undertidenmeget arbejde og mange spekulationer.  Man lærer det bedst, hvis man har en god hukommelse og kan drage sammenligninger med tidligere tilfældeog situationer.  I øvrigt afhænger det meget af mange andre forhold, som tilsyneladende er småting:

  1. Lederens eksempel er i alle forhold meget vigtigt. Som, hans ydre, og påklædning er, sådan bliver i mange forhold drengenes. Hvis han er, sjusket i hele sin fremtoning, bevirker det to ting: drengene bliver sjuskede og ligegyldige, og de mere æstetisk anlagte går fra ham. Således blev der engangsagt om en leder: ,,Her ser man ik'kun sorten muld og stubbene de golde!"- Det værste var, at beskrivelsen af ham var slående, og drengene ligefrem væmmedes ved ham og kom med spydige bemærkninger,så det kneb med respekten.

      Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan lederen taler.  Mange tror, at de blot skal tale så megen jargon, som vel muligt, så er drengene med. Det er en uhyggelig stor fejltagelse, for ligesom landboerne ikke kan lide, at vi Københavnner siger ,,Godaw" til dem, selv om del nok så meget er deres eget mål, men helst vil have, at vi siger goddag, som vi plejer, sådan ønsker drenge heller ikke, at vi voksne til enhver tid skal efterabe deres sprog. Mens vi er ved sproget, lad os så nævne fortalelserne eller talerunoderne. Der er faktisk intet, der i den grad kan sætte en forsamling på den anden ende af grin, end fortalelser. Sådan husker jeg engang en mand, der i sin aftenandagt i U.A. helle tiden stod og sagde: Her i U.S.A. Var det underligt, at drengene ikke kunne sidde andægtige? Eller når en taler skal sige Ø-høm til hvert andet eller hvert tredie ord i sin tale enten af viglighed eller af mangel på forberedelse. Det skete, således engang for mange år siden ved et stort drengemøde her i byen, at en lidt vigtig taler netop stod og sagde Ø-høm tolv gange i minuttet. Inden længe begyndte et par drenge at falde ind med, når han kom til næste Ø-høm, atter, inden længe genlød salen af ca. 150 kraftige råb hvert femte sekund. Taleren og mødets leder blev naturligvis rasende og skældte ud, hvormens drengene artigt sad stille, for derefter atter at følge taleren gennem foredraget med forstækning af hans egen ,,talerfejl", som han desværre var for dumstolt til ikke at rette. --- Sikke nogle uartige drenge --- hvad? Ak nej, sikke nogle vågne, sunde og humørfyldte danske gutter!

      En leder skal også passe på, hvordan han omtaler drenge og andre ledere til drengene, de har en fin sans for, om nogen vil gøre sig til på andres bekostning, og de foragter den der vil det.

      Hvis en leder optræder roligt og behersket, vil han i det lange, løb også få drengene til at gøredet, hvorimod en nervøs og hidsig natur kun tirrer dem og animerer dem til uro og spektakel.

  2. En meget stor del afhænger af lederens takt og finfølelse i alle forhold. Forstår hansine drenge og deres motiv til eventuel uro og uopmærhed, kan hanhurtigt få oprettet roen igen ved blot at appellere til deres æresfølelse på en sådan måde, at de lytter.

  3. En leder må være i besiddelse af en vis dygtighed og overlegenhed i stoffet, både det bibelske og det tekniske, ellers bliver han let til spot og grin. Han må være, dygtig til at beherske sig, man må aldrig knnne gøre, ham gal, for så bliver han uvægerligt drillet (jvnf. hermed den kalkunske hane!). han må være i besiddelse af et roligt og ensarret væsen, uden dog at virke kedelig og tør. Små overraskelser er ikke af vejen, men vent i reglen med at skælde ud, til De har talt til tyve. Kommer ilterheden over Dem, så bed om hjælp til selvbeherskelse, inden De har forløbet Dem. Husk også i denne forbindelse et af Salomons gode ord: En hidsig mand opvækker trætte, men en langmodig mand dæmper kiv. (15, l.) Og hør, hvad Jakob siger i sit brevs Kap. l, Vers 20: En vred mands tale udretter ikke det som er ret for Gud!

      Det er afgjort ingen skade til, at en leder er dygtig i praktisk og teoretisk psykologi. Jo mere man kender til menneskesjælen og dens funktioner rent teoretisk, desto, lettere vil man også have ved at sætte sig ind i de forskellige problemer, der opstår overalt, hvor børn og voksne er sammen. Den praktiske psykologi lærer livet en, fra tilfælde til tilfælde, hvis man er vågen og kan samle og huske indtrykkene fra hver gang.

  4. Usikkerhed hos lederen er disciplinens værste fjende. Derfor må han aldrig vise tegn til frygt i nogen situation hverken i ulykkestilfælde, eller når en eller anden forsøger at optræde bøllet. Ej heller må han vise tegn til nervøsitet. Nervøse ledere kan ikke holde disciplin. Hvis han viser tegn til disciptisme, magtsyge, opnår han i reglen kun at blive til latter og spot, og han har snart gjort sig umulig. Dog er der det, der næsten er værre for en leder at lide under, nemlig naivitet. Hvor bliver naive ledere og lærere misbrugt og ødelagt og som følge deraf meget dårllgt respekteret. Vogt dem derfor for dette! Drenge har fine næser for naive voksne, som i alle forhold er dem underlegne. Den naive kan aldrig blive genstand for idealdyrkelse, og alene det gør ham umulig. Han mangler de mandige karaktertræk. Hvis naiviteten ikke er en medfødt skavank, men kun skyldte uerfarenhed, vil man naturligvis kunne få bugt med den ved ældre lederes vejledning og hjælp.

  5. I det hele taget må vi understrege for hinanden, at lederen aldrig må glemme selvopdragelsens betydning for hans resutater i arbejdet. Den, som byder, lyder først! siger Rudolf Bruhn. Igennem det at vinde herredømme over sig selv, når man til at kunne tumle andre, derfor er selvdisciplin egentlig den fornemste form for indirekte opdragelse af andre. I praksis giver selvdisciplinen sit udslag i, at man ikke kræver mere af andre, end af sig selv - snarere mindre. Alt for mange opdragere hylder det modsatte princip, de forlanger det modsatte af, hvad de selv gør. (Kraftudtryk, hænderne i lommerne, omtrentlighed, rygning og spiritus, er blot nogle af de felter, voksne mener sig undtaget fra).

  6. Børns trang til at støtte sig til en ældre er et faktum, man i høj grad skal bygge på i opdragelsen. de vil føres og ledes selv i den vanskelige overgangsalder, og den, der forstår at føre dem, så de følger, vil straks mærke, hvor let det i grunden gårmed disciplinen.

  7. En god indirekte form for opdragelse er beskæftigelse. Lediggang er roden til alt ondt, det gælder også --- og ikke mindst --- drenge. Lederen, der forslår at sætte drengene i gang med et eller andet arbejde, har ingen disciplinære vanskeligheder.

  8. Noget meget vigtigt, der er med til at befordre den gode disciplin, uden at drengene mærker noget, er lederens konsekvente optræden i alle forhold, hvori der skal roses eller dadles. Mærker drengene ikke en ret linie her, er de vanskelige at styre.

  9. En leder skal være den første på pletten. Møder man før drengene, kan man nå at modtage hver enkelt og derved fra begyndelsen få et godt tag i de enkelte og dermed i flokken.

  10. Kan lederen blive gode, venner med drengene og deres hjem, vil der praktisk talt aldrig opstå disciplinære vanskeliglieder for ham mere.

  Som man måske har lagt mærke til, har jeg gjort meget ud af at fastslå den enorme betydning, den indirekte opdragelse til disciplin har. Det ser næsten ud til, at al tale om straf og andre skrappe midler helt kan forstumme. Så let går det nu ikke, men man kan nå et forbavsende tangt stykke frem ad vejen mod gode disciplinære, Forhold i foreningen, hvis lederne og forøvigt alle voksne, drengene kommer i kontakt med, vilde være vågne overfor alle de muligheder, som jeg her har antydet.


NÆSTE SIDE