II. Direkte håndhævelse af disciplinen.

II. Direkte håndhævelse af disciplinen.

  For at hjælpe så mange som muligt gennemgår vi følgende fire forsamlinger, af drenge:
1) Afdelingen, 2) Kredsen, 3) Gymnastik- og Idrætsholdet og 4) Sommerlejrholdet.


A. Afdelingen.
  1. Når mødet skal begynde, går lederen op på talerstolen og står stille og venter, selv om det skal vare minutter, til drengene er faldet nogenlunde eller helt til ro. Undgå endelig at stå og råbe: ,,Stille, drenge, stille!" - for jo højere, De råber, des højere råber drengene, akkurat som folk i en kirke taler højere, jo højere orglet spiller. Mange ledere laver mere støj end hele drengeflokken, hvorved de aldrig opnår ro og orden. Jeg havde engang en lærer, der ustandselig stod og slog med et spanskrør på gelænderet, altimens han råbte: Stille, gå stille! Man kunne overhovedet ikke høre drengene snakke og råbe for ham, og manden havde opnået, hvad han vilde - uden at genere de ,,artige" drenge.
  2. Så snart De har fået blot et sekunds ro, skynder De, Dem med at nævne sang-numret, og ,,organisten" sætter i med et kort og fyndigt forspil. Hvis han skulle have, samme skavank, som hans kolleger i kirkerne, så slå ham oven i hovedet efter mødet, og forklar ham, at en dårlig organist, d.v.s.. en, der nyder sig selv i alt for lange og svævende forspil, ødelægger disciplinen for lederen. Hav altid sang numrene parat, så De undgår, den kedelige, men for de urolige elementer oplagte situation, hvor man slår og diskuterer om et sangnummer, hvorefter man måske endda ikke kan finde noderne til den valgte sang. Mødedagbogen med optegnelser om alt, hvad der skal foregå i de mindste enkeheder, må være i orden hjemmefra, d'Hrr.!
  3. Skulle det blive nødvendigt at visen en dreng bort, bør De ikke smide ham ud, om jeg så må sige, fra talerstolen, men de går lige så stille ned til ham under en sang, og med et smil siger De venligt og behersket: Da jeg kan se, du keder dig, min ven, synes jeg, du skulle gå dig en tur! - Han vil nok gøre indvendinger, men De bliver blot ved Deres, indtil han er nødt til at gå. Bed ham så komme igen, når han er blevet så meget ældre, at han for, alvor kan følge med i, hvad de andre drenge allerede er store nok til at tage. Kort sagt, gør ham flov!
  4. Fra talerstolen kan De derimod prøve at bede en urostifter om ikke at gå så tidligt hjem i aften, for De vil gerne tale med ham efter mødet. Skulle det så ske, at han stak af alligevel, skete der ingen skade ved det, det gør der derimod, hvis De råber fra talerstolen, at han skal gå, og han ikke gør, det - ligefrem smide ham ud, ser ikke godt ud, og det kan også have sine vanskeligheder, dersom han er en stor kleppert.
  5. Står han og venter på Dem, når mødet er forbi, kommer deres store chance til at få fat i ham og vinde ham for foreningen. Under fire øjne spørger De ham om, hvorfor han forstyrrer, om han er vred på Dem eller foreningen, eller hvad han vil opnå ved at ødelægge mødet for kammeraterne. I de allerfleste tilfælde vil han stille grædende sige, at han aldeles ikke havde tænkt på at ødelægge noget, han ,,kunde" bare, ikke lade være med at lave Sjov, han var sådan oplagt dertil. Er han Dem for hård, må De fortælle ham, hvad sandt er, at De ikke havde ventet en sådan opførsel af ham, De have anset ham for at være en anden type - det skal nok hjælpe. Har De endelig fået Forbindelse, med hans ,,bedre jeg", så har De en af de bedste lejligheder, De nogensinde kan få, til at gå dybere i samtalen og komme ind på, hvad vi egentlig vil vore store drenge i KFUM, og hvorfor vi samles til møde. Måske får De for første gang en virkelig alvorlig samtale om gud og hans kald til os mennesker - store som små - som kan blive indledningen til en hel række samtaler, hvor De og drengen kommer hinanden nærmer og bliver venner. Vær derfor ikke så bange for urostifterne - de udleverer sig selv, uden de ved af det, og det bliver otte de drenge, man kommer bedst i kontakt med og derfor kommer til at synes bedst om.

      Engang stod jeg i skolen overfor sådan en stålsat og bister femtenårs dreng, der for første gang var kommet på tværs af mig og min ophøjede pædagogiske vilje, og det kunne selvsagt ikke gå. Jeg satte ham på gangen for lidt senere at gå ud til ham og ordne sagen. Hvis De den mine og den holdning, han indtog, vilde De sikkert være blevet ligeså forskrækket, som jeg blev det. Jeg tør godt sige, at aldrig har jeg mødt en sådan ,,Fjende" før. For en sikkerheds skyld stak jeg hænderne i lommen (hvilket jeg ellers aldrig gør i skolen!!) og gik hen under ham - han var lidt større end jeg, når jeg bukkede mig lidt! så ham ind i hans stive: og stirrende øjne og sagde: Ved du, hvad du er? - Han reagerede straks og gjorde sig om muligt endnu mere trodsig og udtrykte: Du kan bare prøve at blive grov, så skal du få svar, min ven!! - eller sådan noget lignende. Jeg fortsatte imidlertid: Du er en rigtig, stor - og her gjorde jeg et langt ophold, idet jeg forsøgle at stirre igen - god dreng! Aldrig er jeg blevet så forskrækket, som jeg da blev. På et sekund forandredes hans holdning, og han græd som et barn - spændingen var udløst, og vi forstod hnanden. Og hvad mere kan man forlange blandt mennesker?
  6. Skulle han imidlertid ikke være til at få fat på efter mødet, kan man sende ham et åbent brevkort, hvori man i høflige, men bestemte vendinger beder, ham om at komme en halv Time før næste møde, da man meget gerne vil tale, med ham om noget fra sidst. Han kommer i 99 pCt. af alle tilfælde og så skal han iøvrigt have en omgang, som ovenfor beskrevet.
  7. Som tidligere nævnt, må alle afdelingens ledere være posteret rundt om i Salen, så der flere steder fra på een gang kan våges over roen.
  8. Endelig kan det anbefales, at lade drengene selv holde orden, der er ingen, der kan gøre det bedre, eller i hvert fald skrappere! Willy kom engang til sin leder og fortalte, at han i aften var så umanerlig oplagt til at lave skæg, så vi kunde vente os en ,,hyggelig" aften. Til al held finder lederen på råd. Man havde der i foreningen et af disse godlidende vrøvlehoveder, der altid laver sjov uden egentlig at ville det, ham satte man nu Willy til at passe på, idet man sagde til ham: Kunne du ikke sætte dig hen til Hans i aften, Willy, og give ham et lille stød imellem ribbenene, hver gang han pjatter? - Det skal jeg svarede Willy beredvilligt. Det blev den mest stille og rolige aften, vi længe havde haft i den forening.
  9. For den leder, der i forvejen har taget på sine drenge, kan det i høj grad anbefales, at der en ca. 5 minutter engang imellem bliver anledning til rigtig sjov. Lederen går naturligvis selv med, eller nan giver drengene lov til selv at føre. Her må man dog bemærke, at hvis det sker, at drengene forløber sig, må man ikke blive vred, men forsøge at gøre dem det forståeligt, at over denne eller hin streg kan man ikke gå, derved opdrages drengene til en anden gang passe bedre på. Når man sådan får lov til at ,,lave fest", er det for resten ikke så interessent og så forsvinder lysten til forstyrrelser af sig selv. Det er den ene frugt af forsøget. Den anden frugt er den, at drengene får den portion morskab og humør, som de i følge deres natur har krav på. Husk blot een ting: En leder, der i forvejen har svært ved at holde disciplin, skal ikke gøre det !!

B, Kredsen (Bibelkredsen).
  1. Naturligvis gælder alle de ovenstående råd også kredsarbejdet.
  2. Vælg altid et kredsråd, som i givet tilfælde kan tage sig af drenge, der ikke vil arte sigvel. Man kan ordne dem på mange måder, mand og mand imellem på vejen hjem fra møderne. Lederen må dog i forvejen have advaret drengene mod at gå for hårdt til værks. Man kan forøvrigt også indføre bødesystem med små bøder for forstyrrelser af enhver art.
  3. Hvis det skulle, blive så slemt, at drengene ikke selv kan klare det, må man give fredsforstyrreren karantæne en hel eller en halv måned, det er et middel, der aldrig slår fejl.
  4. Hvis det drejer sig om en stor del af kredsens drenge, der ikke kan opføre sig ordentligt, kan man gribe til den udvej, at lægge mødet fra foreningen til et privat hjem,det plejer i reglen at lægge en dæmper på gemytterne.


C. Gymnastik- og Sports-holdet.

  Ingen steder er der som sagt så rig lejlighedtil at lave sjov, og forstyrre, som i en gymnastiktime, hvis lederen ikkeer sin opgave voksen, ja blot han en aften møder træt og uoplagl,går det let i fisk for ham.

  1. Man bør altid inddele drengene i troppe, som i alle ting arbejder og holdersammen. Troppen får så points for god opførsel, hurtig omklædning og lignende,det skal nok anspore drengene til at få noget ud af timen. Ved en eller anden lejlighed f. Eks. ved afslutningen - fremhæves såden bedste trop.
  2. Mange gymnastik- og sports-timer virker fordøde og kedelige, der sker ikke noget for alle drengene hele tiden. sørg derfor for at have planen for hele timen i orden før timen, så drengene, fra de kommer, til de går, er optaget af arbejde.
  3. Selve kommando-sproget er en uhyre stor hjælp til opretholdelseaf disciplinen for den, der forstår at udnytte det. Hvor er det mangegange ynkeligt at høre ledere kommandere vagt, upræcist ogtoneløst. Det er ligesom de ikke tør ,,rulle sig ud",og så opnår de ikke andet. end at drengene mærker deres usikkerhed, og så er de leveret. I kommandoen skal ligge udtryk foren ubøjelig og altbeherskende vilje, som uvilkårligt fårselv den slappeste fyr til at reagere præcist og uden at kny. En tordentale til holdet eller en enkelt deltager hører ligefrem hjemme i en gymnastiksal, men den skal altid være efterfulgt af en kort og klar kommando til arbejde med fart i, man kan ikke slutte en time afmed det. Timen slutter selvfølgelig med, at hele holdet samles tilen kort aftenbøn og sang, hvilket er med til at hæve gymnastikken og samværet op i et højer og, festligere plan.
  4. På Otterup lærte man for mange år- tilbage disse ord: Tæv drengene med et smil - vi skal i den grad forlange arbejde og præcision af dem i salen og på boldbanen, at de mærker, det er alvor; men de skal bag det alt sammen mærke, at vi holder af dem og kun er ,,hårde" ved demfor at hjælpe dem til at blive ,,mænd med faste viljer".
  5. Er der en skrigehals på holdet, som ikke ved gode ordkan holde sin strube i tømme, så sæt ham uden for kampeneller øvelsen blot et eller to minutter, for ,at han kan hvile stemmen",det hjælper straks håde på ham og de andre. En kendt kollega fortalte mig fornylig, at han lod drenge, som skreg eller ikke holdt deres pladser, løbe banen en omgang rundt. Et ypperligt middel!
  6. Lær drengene boldspilreglerne så grundigt, at de kan dem udenad, og lær dem frem for alt at være ærlige i spillet, så vil de kunne spille selvog selv kunne afgøre tvivlstilfælde uden dommerens mellemkomst. Der kommer afgjort mere ro og orden på banen, og drengene lærerat spille fair.

D. Sommerlejrholdet.
  1. For at alt kan foregå i betryggende ro og orden på lejren, må alle lyde fløjten. deltagerne får at vide, at de uopholdelig skal komme, når den lyder. eller slå tavse, når den maner til opmærksomhed. For at kunne indføre denne skik, må man naturligvis forbyde brugen af alle andre fløjter.
  2. Hver deltager har, sin bestemte plads at stille på, til flaget, til renligheds- og meddelelses-paraden, derved letter man oversigten over fokken, og drengene kommer hurtigere i orden. Det er af stor og god virkning også at inddele sommerlejrholdet i grupper eller troppe, som så sidder sammen ved bordet, stiller op sammen og kæmper sammen på idrætsdagen. Gruppen skal nok sørge for, at ingen ,,træder ved siden af" og ødelægger fællesskabet, idet hele gruppen får fordel af al god opførsel og straf for dårlig opførsel.
  3. Noget af det vigtigste at få gennemført på en lejr, hvor alle dagens timer er fuldt besat og optaget af anstrengende udendørsliv, er natteroen. Der løber det rygte rundt blandt sommerlejr-ledere, at det er umuligt at forlange - endsige skaffe - nattero. Ledere, der ikke, formår at skaffe ro på deres lejre, burde ikke være Ledere. Det er simpelthen uforsvarligt for drengenes sundhed.

      Drengene får at vide, at der skal være ro på sovesalen eller i teltet, og man griber den første den bedste lille anledning til at kvæle uroen i starten. Vedkommende må klæde sig på og komme ned eller hen til lederen, der så lader ham sidde eller stå et stykke tid for sig selv, så han kan få lejlighed til lidt selvransagelse, inden lederen giver sig til at tale alvorligt med ham. Det hele må godt tage det meste af en halv Time, da der så er en mulighed for, at de øvrige drenge er faldet i søvn, når ,,syndere" kommer tilbage - med pålæg om ikke at meddele nogen, hvad der er bleven sagt ham. En god måde at fremme natteroen på, er at læse et par kapitler op for dem af en eller anden spændende, endelig ikke morsom, bog med tilpas enstonet stemme, så vil de fleste snart falde i søvn, blidt og smertefrit.
  4. Er det nødvendigt at have ro om aftenen, når de skal falde i søvn, er det ikke af mindre betydning, at der ikke er uro, før de skal op. En del drenge har for skik at vågne ved femtiden for så at vække hele forsamlingen. Tag straks en sådan fyr ved vingebenet og lad ham sidde fra 5 til 7 på gulvet ved en af ledernes køjer, så skal han nok sove godt næste morgen.
  5. Det bør under alle omstændigheder være forbudt vore drenge og deres ledere at ryge på sommerlejren. Er det umuligt at gennemføre for en enkelt drengs vedkommende, kan man gå den vej, at man giver ham et røg-frikvarter, på lederværselset, hvis han vel at mærke er over konfirations-alderen, eller man kan lade ham vælge i mellem at tage sig sammern eller at forlade lejren frivilligt. Det er altid det bedste at skrive i lejr-indbydelsen, at det absolut er, forbudt at ryge på lejren, så véd drengene, hvad de har at rette sig efter.
  6. Er en dreng upålidelig eller doven som skaffer, bliver han højtideligt afskediget foran fronten som ubrugelig, hvad der altid resulterer il at hans æresfølelse gør oprør, og han snart melder sig til frivillig tjeneste, og så er han dobbet så god som en af de andre.
  7. Under badningen må der herske den aller-skrappeste disciplin, man kan præstere, for her er det i egentligste forstand livet, det gælder. Tål ingen afvigelser fra hyle- eller svømme-forbud !! Her må man ikke være bange for at bruge det stærke middel: Hjemsendelse! Ved mindre badeforseelser, som ikke at komme ind lige med det samme, der bliver kaldt, kan man ,,fritage" for badning en eller flere gange. Det er iøvrigt en uhyre god form for straf også for andre forseelser og efter min mening den eneste straf man kan tale om på en lejr.
  8. I tilfælde af tyveri-affærer eller andre lige så alvorlige sager, må man altid huske på, at gøre det så let som muligt for ,,forbryderen" at tilstå. Jordbunden må grundig forberedes, og kan han ikke sig selv til at komme om dagen, skal man give ham lejlighed til at melde sig om natten. Jeg har fået en tilståelse Kl. 2,30, medens alt på lejren var mørkt og stille. Har man fået en ærlig tilståelse, begynder arbejdet på genrejsningen af den tabte ære. Pas på ikke at ,,dukke" for meget! Pas på, at de àndre drenge kommer til at forstå, hvor let man kan falde, og vor mandigt det egentligt er at tilstå og være sin brøde bekendt, så de ikke, ser ned på og driller den tilykkelige, men snarere viser forståelse og vilje til at hjælpe ham. Kan De, ikke få en dreng til at tilstå, vil jeg råde, Dem til ikke at gå videre med ham i den Sag. Hellere opgive 10 sager end dømme forkert en gang!!!

  I særligt graverende tilfælde må man underrette drengens hjem om det skete, for at også det kan hjælpe med til at rejse barn og støtte ham, vel at mærke, hvis man kender så meget til hjemmet, at man tror, det vil betyde en hjælp for drengen, ellers ikke; så må man hellere selv påtage sig det vanskelige hverv at være genrejser.


Slutning.
    Lad os til slut, minde hinanden om:
  1. at al god disciplin opbygger, og al dårlig disciplin nedbryder og skader både dreng, leder og forening!
  2. at den, de kan holde disciplin, kan til enhver tid ligge nederst i bunken under ,,slagsmål", være den vittigste af hele banden og således være dreng med drengene!
  3. at den første time, vi har drengene, ofte kan være afgørende for, hvordan vi skal have det med dem i fremtiden!
  4. at den leder, der forstår at fjerne fristelserne til at lave sjov, når langt længere, end andre!
  5. at vi, som kristne, ledere har bønnens herlige kraft at øse af, når vore drenge gør os knuder!
  6. at vi også i fællesskab har lov at bede for drengene for sammen at søge hjælp i vanskelighederne!  Tag den vanskelige dreng med i Deres fællesbøn på lejr og i forening!
  7. at, når alle forhold er lige, har den glade og frimodige leder den største chance for at klare det disciplinære problem!

NÆSTE SIDE