Disciplinens Betydning.

Disciplinens Betydning.

I. For Drengene.

  Disciplinens vigtigste, betydning for vore drenge kan sammenfattes i dette, at den giver dem opdragelse og virker i høj grad beroligende på nervesystemet.

  1. Under gode disciplinære forhold op-øves og udvikles drengenes karakter, ligesom deres vilje retledes og stålsættes. Hvor meget dette betyder for et menneske, har Kong Salomon udtrykt i Ordsprogene 16,32, hvor han siger: Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad.

  2. Drengene lærer værdien af gode regler og vaner at kende. De hjælpes indirekte gennem disse til at få åndelige værdier i eje. Man hævder, f. Eks. at man gennem høflighed lærer - om ikke ydmyghed - så dog beskedenhed og ærbødighed, ligesom den æstetiske sans vækkes og udvikles ved god orden.

  3. At god disciplin virker beroligende på ophidsede gemytter, skal man ikke have ret meget med drenge at gøre for at opdage.

  4. I virkeligheden imødekommer den gode disciplin trangen til autoritet, som er nedlagt i selv den mest selvstændige natur.

      Drenge kan godt lide at lave sjov, men i det lange løb holder de nu mest af ordnede forhold, hvor det naturlige humør har sin plads sammen med pligt-troskab og arbejdsro. De bedste drenge forsvinder hurtigt fra den forening, hvor man ikke kan holde orden.

      Iøvrigt er det klart, at dér, hvor man altid er situationen voksen, vil der blive færre og færre årsager til forstyrrelser og uro, og til sidst vil det overføres fra ydre til indre forhold i drengenes sjæleliv.

  5. Derved er vi med til at skabe bedre orden og tanke-klarhed hos dem, så de selv lettere bliver i stand til at registrere indtryk og udtryk.

  6. Hvor der er god disciplin, skabes der letter interesse for det, der foregår. Uro og spektakel afleder altid opmærksomheden fra det egentlige ved en mødeaften.


    II. For Lederen.
  1. For lederen betyder den gode disciplin næsten mere end for drengene, idet han lettes betydeligt i sit arbejde, når ro og orden er selvfølgeligt ved møderne. Han sparer tid, anstrengelser og spekulationer, hvorved han får kræfter tilovers til det egentlige arbejde.
  2. Har han først taget på sine drenge, skænkes der ham arbejdsglæde og større og større interesse, så han får lyst til at lægge endnu flere kræfter i og blive ved det i længere tid, end andre gør. Alt for mange ledere giver op i utide og efter halvgjort arbejde, fordi de bliver trætte af ikke at kunne holde orden og skabe respekt.
  3. At lederens omgang med drengene bliver både hyggeligere og naturligere under gode disciplinære forhold, er indlysende, og derved kommer der et tillidsforhold i stand imellem dem, som er den vigtigste betingelse for, at, der virkelig kan komme noget nd af arbejdet -- åndeligt set. Det vil altså med andre ord sige, at den leder, der kan tumle sine drenge med et smil, lettere når, hvad han skal, end andre.

III. For Foreningen.
  1. Også for foreningen betyder den gode disciplin naturligvis meget. Tænk på det ry og den anselse en forening med hold og styr på de unge kan få. I skolen mærker man, hvordan foreningen har fat på det, hele klasser af store drenge kan være præget af den ånd, der hersker i foreningen, det vil mange lærerinder og lærere give mig ret i. I en sjællandsk provinsby fik KFUM således for nogle år siden en pengegave af byrådet som en anerkendelse af foreningens gode indflydelse på ungdommen på teknisk skole, i byen.
      Sådan skal det være, så kommer vor, bevægelse, som i forvejen er landets største drengebevægelse (F.D.F. og De Grønne Spejdere medregnet), til at betyde noget samfundsmæssigt set, og det er heller ikke af vejen. Ikke alene kristeligt, men også moralsk, vil del betyde noget, hvordan vi magter at tumle drengene.
  2. Og som allerede nævnt, må vi ikke overse, at god ro, orden og påpasselighed er det billigste for foreningen. Tænk på værdien af ødelagte sangbøger og inventar igennem tiderne. Jo, det er en fordel at have ledere, der forstår deres drenge så godt, at de kan få dem til at indse, at fremmed og fælles ejendom også har krav på at blive behandlet ordentligt.

  Har disciplinen virkelig en sådan gennemgribende betydning både for materielle og åndelige forhold, er der da for, os ingen som helst tvivl om, at vi må se at gøre alt, hvad der står i vor magt, for at skaffe den til veje, dersom den ikke allerede findes hos os.


NÆSTE SIDE