for at forstå det jeg skriver her, så må du først forstå og acceptere det, at jeg har mine egne definitioner. | ||
|
||
Jeg definere orderne: Uendeligt, Rummet
og Universet sådan:
Det er meget svært for mennesker at forstå at noget kan være uendeligt, for hvem har oplevet, noget som var uendeligt?! Der er kun to ting, som virkeligt er uendelige, nemlig rummet og tiden. Talrækken er ikke uendeligt, men 'til nærmet uendelig', da der er en fysisk grænse for hvor mange cifre der kan være i et enkelt tal. Man kan vanskeligt skrive tal, som fylder mere end 100.000 bøger. Derfor uden, så er et tal ikke noget i sig selv, uden benævnelser såsom: Kg, meter, kr., minutter. Det største tal man kan lave med benævnelse er med 64 cifre, og det er antallet af elementarpartikler i vort universe. Nogen siger at man bare kan gange et 64 cifret tal med et 64 cifret tal og så få et endnu højre tal, men hvis man kan det, så kan gange med et 64 cifret tal hvert sekund resten af dit liv, uden at du når til et uendeligt højt tal. Alt hvad et menneske kan opleve, af tiden, er begrænset af fødsel og død. Et helt menneskeliv er kun en ganske lille helt ubetydelig del, af en uendelig lang tid. Selv om et menneske tager helt til månen, så har det, kun oplevet en helt ubetydelig del af et uendeligt rum. Selv den astronom, som ser ud til de fjerneste stjerner, har kun set en ganske lille del af rummet. Helt præcist en uendelig lille del, af rummet, ca. 0%. |
||
Nu er det sådan at
vort univers er ca. 14 milliarder år gammelt, men rummet er uendeligt
gammelt.
Jeg skelner skarpt imellem, rummet og universet. Da universet har en begrænset leve tid, om højst 100 milliarder år, er alle stjerner brændt ud. Og stjerne himmelen bliver helt sort. Vort univers har et liv, med en fødsel for ca. 14 milliarder år siden og død om o. 100 milliarder år. Da rummet er uendeligt så burde man forvente, at der var uendeligt mange universer, som lyste og opvarmede rummet, så natte himlen var hel lys. Selv om der var spredt støv i rummet, så ville lyset, opvarme støvet, så det lyste. Der er nemlig kun en ting, som ikke opvarmes når man lyser på det, og det er 'sorte huller'. 'Sorte huller' er stjerner, som er så tunge at, lyset ikke kan forlade dem. Da tyngdekraften er så stærk at lyset ikke kan undslippe. Nu er det sådan, at det der er tilbage, når et univers er dødt, er 'sorte huller' da 'sorte huller' ikke lyser så kan de nemlig ikke brænde op, ligesom normale stjerner. Så når nattehimmelen er mørk bag stjernerne, så er det fordi nattehimmelen er dækket af 'sorte huller', fra døde universer, som opfanger alt lyset fra de fjerne levende universer. Når alle universer
ender, som 'sorte huller', så må der ske en omdannelse af 'sorte
huller' til universer.
Der er folk, som påstår at vort univers
er lukket, at tynge kraften er så stærk at den en dag vil bremse
galaksernes flugt fra hinanden.
Peter's univers kan forklare, hvorfor at der så hurtigt skete en galakse dannelse efter 'big bang', da rummet ikke var helt tomt, inden 'Big Bang', så var der lidt forstyrelser, som kunne starte galakse dannelsen. Peter's univers kan også forklare gamma glimtene. Gamma glimtene er nogle kort glimt af gamma stråling, som udsendes ensartet fra alle retninger i rummet. Forklaringen er at 'sorte huller' kan fange stråling i et kredsløb, rund om det sorte hul, og når to sorte huller støder sammen så skabes der så voldsomme indertimomenter, at noget stråling kan undslippe, i et kort glimt. |
Debat:
Er rummet et vakuum så giver det ikke mening at
tale om afstande
og du kan ikke tale om et eksistensen af rum.
Svar:
selv i et vakuum så er der stråling, stof
og tyngde bølger. Der er langt mellem partiklerne, men der
er nogen alle vegne.
Hvis universet er 12 milliarder år gammelt, så
kan man vist finde
galakser ud til ~11 milliarder lysår borte. Det
tyder på at der
er masser stof over hele det synlige univers.
Svar:
Ja, da de første partikler blev dannet så,
blev de dannet fra kanten af, i lag af kugle overflader, fordi temperaturen
var for høj i mitten af vort univers til at der kunne eksistere
stof.
Findes rummet som en størrelse helt uafhængigt af universet? Prøv at tænk lidt over hvordan du måler eksistensen af 'rum'. At noget ikke kan måles med en skydelære betyder ikke at det ikke eksister. Ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt vil et fænomen der ikke kan registreres/måles være ikke eksistent. Hvis man ikke kan måle det, så kan man heller ikke udtale sig kvalificeret om det, og enhver diskussion om dette fænomen vil være meningsløs. Det er netop det der adskiller fysik fra metafysik, hvor man jo gladeligt snakker om alverdens skjulte "energier" etc. Svar: Universet er en del af rummet, en uendelig lille del, Men universet er en hel uadskillelig del af rummet. Så udfra kendskabet til universet, så er det muligt at udtale sig om ting, som man ikke kan se eller mærke. Hvem har mærket på en stjerne eller set et sorthul?!
En situation med homogen tæthed af stof er en ustabil tilstand under tyngdepåvirkninger, tæthedsfluktuationer vil derfor vokse sig større og større og blive til galakse hobe, galakser osv. efter endeligt langt tid vel at bemærke.
Oprettet 25/06.97, sidst Sidst rettet d. 1.8.2001Opdateret d. 28.4.2002
Links: Fagre ny verden, en port til micro verdenen Jørn W. Hansen official website http://www.damtp.cam.ac.uk/user/gr/public/bb_history.html