Kvindelegemet og Korsettet

BRYSTKASSENS meget bevægelige, nederste parti beskytter ikke blot lungerne og hjærtet, men også alle under livets store organer.   I dettes øverste del findes nemlig både leveren, nyrerne, milten, mavesækken og tyktarmen (6).

På omstående tegning (fig 22) ser vi tydelig, hvorledes både leveren (5) og mavesækken (4) er fuldstændig dækkede af brystkassens ribben.

Men alle disse organer kræver plads til at udvide sig efter deres vekslende blodfylde, eller når vi, særlig for mavesækkens vedkommende, har stillet vor hunger med god appetit.   Intet strider derfor mere mod sundhedens love, end når moden kræver netop denne del af legemet ubevægelig indsnøret og bepansret med et stivt korset.

kongestionerne til hovedet, al denne trykken, hede og ubehag, som mange kvinder klager over efter måltiderne, skyldes disse organer, der under fordøjelsen fyldes stærkere med blod og derved kommer til at mangle den fornødne plads.

Fig. 22. Fig. 23.

Ensammenligning mellem fig. 22 og fig. 23 giver et godt indtryk af, hvorledes korsettet ikke blot omformer legemets ydre linier men også dets organer, og hvordan det tvinger disse ud af deres normale leje.   Navnlig har den store lever (5) vanskelig ved at finde sig til rette.   Den slår tidt ligefrem folder, idet den presses stærkt op mod mellemgulvet og trykker på lunger og hjærte.   Samtidig dannes ofte en dyb snørefure tværs gennem leverens nederste del ved at brystkassens rand presses ind imod den på dette sted.

For mavesækken (4) bliver det ligeledes helt umuligt at finde plads bag korsettet.   Efter hvert måltid presser og strækker den sig ned ad og ender tilsidst helt nedenfor korsettets nederste rand. (Fig. 23).   Herved lammes efterhånden, dens muskler, og væggene bliver slappe, så den selv i tom tilstand hænger langt ned i underlivet som en stor, sammen falden ballon.

Men en sådan nedsynkning kan ikke finde sted uden at tyktarmen (6) og nyrerne, særlig den højre, samtidig drages nedefter.   Dette giver anledning til den træge og vanskelige afføring, som forbitrer mange kvinder livet, medens den løse nyre er årsagen til disse idelig trykkende og træk kende smerter i højre side af underlivet, der til tider antager ligefrem kolikagtig karakter.

Ernæringen af fordøjelsesorganernes slimhinder lider desuden betydelig ved at blodforsyningen vanskeliggøres. herved udvikler der sig kroniske katarrher i tyktarm og mavesæk, der for den sidstes vedkommende kan føre til dannelsen af det pinefulde mavesår, som kan give anledning til livsfarlige blødninger.

Den mangelfulde blodforsyning viser sig særlig i form af en stadig blodoverfyldning af underlivsorganerne, fordi blodet ikke kan finde frit afløb fra disse op til hjærtet. vejen går nemlig her gennem den store blodåre, der ligger helt bag til op ad hvirvelsøjlen, netop på det sted, hvor kvinden har fundet på at danne sin kunstige midie, og hvor korsettet derfor vanskeliggør passagen ved at presse leveren fast ind mod blodåren.   Følgen heraf er ikke blot mave- og tarmkatarh, forstoppelse og diarrhoe, men der udvikler sig tillige ofte betændelse i livmoderen, menstruationsbesvær, hæmorrhoider (takker) og åreknuder på benene, der atter er år sagen til de næsten uhelbredelige skinnebenssår.

Fig. 24. Fig. 25.

Passagen gennem den store blodåre besværes så meget lettere, som bugvæggens forreste flade selv under normale forhold ligger hvirvel søjlen adskillig nærmere, end man aner.   Når derfor den smukke, lige linie, der fra barmen strækker sig ned til bækkenet (Fig. 24), under snøringen bliver brudt i sin øverste del, kommer underlivsvæggen på dette sted i en betænkelig nærhed af lændehvirvlerne (Fig. 25).

Det er klart, at så svære forstyrrelser ikke kan gå sporløst hen over kvindernes hoved.   De føler sig virkelig syge, og deres udseende præges hurtig deraf.   Vi kender alle disse blodfattige, nervøse, trætte, unge piger, der efter en kortvarig blomstringstid langsomt magre af og ældes på faldende hurtig, medens de uden korset vilde have bevaret deres ungdom i mange år.

Korsettets synderegister er altså sørgelig stort, og det er dog ingenlunde udtømt endnu.

Det stadige, snørende tryk på ryg og underlivsvæg må efterhånden, slappe musklerne her og gøre dem eftergivelige. dette viser sig ikke blot ved den hæslige fure, som altid findes rundt om underlivet lige under brystkassen (Fig. 25), men væggen giver tillige efter for de indvendige organers stærke pres og begynder at hvælve sig frem nedenfor korsettet.   Herved får under livet form af en misklædende spidsbug, der endog sluttelig kan blive til en veritabel hængebug.   Hos den unge pige på fig. 26 giver en sådan form forandring sig allerede tydelig til kende, skønt hendes snøre liv ikke synes at slutte synder lig fast.


Fig. 26.

Korsettets stadige tryk mod ryggens lændemuskler berøver også dem deres naturlige spænstighed og gør dem slappe.   Kvinderne pines der for ofte af træthed og smærter i ryggen, og kan tilsidst aldeles ikke klare sig uden korset, fordi de helt er vænnede af med at bruge og stole på deres egne muskler.   Men det organ, der ikke anvendes, vil altid langsomt svinde ind.   Det virker derfor ganske forbløffende, når der i den grad vendes op og ned på årsag og virkning, at selv kyndige vil forsvare korsettets anvendelse af hensyn til den uundværlige fasthed, det giver i ryggen.   Kvindens ryg vil såmænd vise sig lige så stærk som mandens, når hun blot er fornuftig nok til i tide at brugeartige og hærde den.


Fig. 27.

For at undgå korsettets misklædende omformning af underlivsvæggen, har moden de sidste år udtænkt en ny facon, som reklameres op under betegnelsen - det hygiejniske frakke korset (Fig. 27).   Dettes eneste fordel er, at det gennemgående når noget mindre højt op på brystkassen og derfor tillader lungerne lidt friere bevægelser, men den smalle taille opgiver det ikke, og de store underlivs organer er således stadig underkastet det samme svære tryk.   Mavesækken har blot ikke længere den udvej at kunne udvide sig nedefter, thi korsettet bærer sit særlige navn, fordi? det ved sin længde skal hindre enhver udspiling af underlivet.   En lige så sublim som naturstridig tanke!

Det gælder dog ikke blot om at bepansre underlivet fra øverst til nederst, men også om at tvinge det ind efter så stærkt som muligt.   Og denne opgave løses bedst ved at trykke korsettet dygtig fast mod rygmusklerne, idet der derved frem kommer en overdreven stærk svejning i lændepartiet, naturligvis til stor skade for musklerne.   Ved denne udhulning af lænden tvinges bække net stærkere nedad, og maven trækkes ind, men samtidig føres også hofte skålene og med dem overkroppens understøtningspunkter bagtil.


Fig. 28.

på denne måde fremkommer da den mærkelige, stokeligende holdning, der er i højeste overensstemmelse med tidens abnorme smag, og som fig. 28 er en naturtro gengivelse af.   Legemet er blevet brækket over i midien, og overkroppen skudt et stykke frem foran underkroppen.   Det er disse vanskabninger, der er det hygiejniske frakkekorsets hæderværdige produkter.